DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Anholt Havvindmøllepark blev idriftsat i 2013 og består af 111 havvindmøller på 3,6 MW fra Siemens Gamesa. (Arkivfoto.)
Ørsted

Vindmølle i Anholt Havvindmøllepark taber vingerne

Ørsted har bedt myndigheder udstede sejlforbud i vindmølleparker med havvindmøller af samme type som på Anholt.
6. APR 2022 15.35
Offshore

En rotor med tre vinger har løsrevet sig fra en nacelle på en af havvindmøllerne i Anholt Havvindmøllepark og er faldet i havet. Heldigvis er ingen kommer til skade, og myndighederne er underrettet, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

"Vi er i gang med at undersøge årsagen til hændelsen, og som en ekstraordinær forholdsregel anmoder vi de relevante myndigheder om at udsende sejlforbud i de områder, hvor vi har havvindmøller af samme type som dem på Anholt, en vindmølle på 3,6-4 MW fra Siemens Gamesa", skriver Ørsted i en meddelelse. Videre lyder det: 

"Undersøgelsen har indtil videre ikke peget på en systemisk årsag til problemet, men vi har taget denne forholdsregel, da sikkerhed er vores førsteprioritet. Driften af havvindmølleparkerne kører videre som normalt under de relevante sikkerhedsprotokoller, og kunder på de relevante markeder vil ikke blive påvirket."

Anholt Havvindmøllepark blev idriftsat i 2013 og består af 111 havvindmøller på 3,6 MW fra Siemens Gamesa. Ud over Anholt er der udsendt sejlforbud i områderne omkring de følgende havvindmølleparker: West of Duddon Sands, Lincs, Gunfleet Sands, Burbo Bank og Walney 1 & 2, alle i Storbritannien, Borkum Riffgrund 1 i Tyskland og Avedøre Holme i Danmark. 

Det er anden gang i Danmark i år, at Ørsted oplever større problemer med en af deres havvindmøller. Således væltede en 110 meter høj vindmølle i januar i Nysted Havvindmøllepark ud for Lolland. Der er dog tale om en anden type møller end dem der står i Anholt Havvindmøllepark.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vindmoelle-i-anholt-havvindmoellepark-taber-vingerne

GDPR