DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vattenfall har besluttet at bruge Thorsminde Havn som udgangspunkt for byggeriet af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord. (Arkivfoto.)
Johan Gadegaard.

Sidste offentlighedsfase for Vesterhav Nord igangsat af Miljøstyrelsen

Mandag indledte Miljøstyrelsen den sidste offentlighedsfase omkring landanlæg for Vesterhav Nord havmøllepark.
24. JAN 2023 11.15
Offshore
Teknik & Miljø

I februar 2022 igangsatte Miljøstyrelsen en ny miljøvurderingsproces for Vesterhav Nord og Syd-parkernes landanlæg. Den proces er nu nået så langt, at den sidste offentlighedsfase for Vesterhav Nord-parkens landanlæg bliver indledt. Det sker efter, at den sidste offentlighedsfase for tvillingparken, Vesterhav Syd, blev indledt den 12. december sidste år, oplyser Vattenfall, der står bag de to havvindmølleparker, i en pressemeddelelse.

Landanlæggene muliggør, at strømmen fra havmøllerne kan sendes ud til forbrugerne via elnettet, når parkerne åbner i 2023. Landanlæggene for Vesterhav Nord er placeret i Lemvig Kommune og består af et nedgravet kabel fra kysten ved Vejlby og en transformatorstation ved Store Engbjerg. Energinets kabel fra Station Engbjerg til Station Idomlund er placeret i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner, og er også en del af landanlæggene.

- Hensyn til natur og mennesker er ekstremt vigtigt for Vattenfall, og vi har haft en god dialog med Miljøstyrelsen. Nu ser vi frem til at høre offentlighedens perspektiver på Vesterhav Nords landanlæg, siger Mathilde Lindhardt Damsgaard, projektdirektør i Vattenfall for Vesterhav Syd og Nord.

Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord skal udskibes fra Thorsminde Havn og skal senest være fuldt tilsluttede ved udgangen af 2023 og får en samlet kapacitet på 344 MW, hvilket svarer til flere end 350.000 danske husstandes årlige elforbrug. Den sidste offentlighedsfase for landanlæggene omhandler kun installationer på land. Vattenfall fik således etableringstilladelse til havs i 2020.

Offentligheden kan afgive høringssvar til Miljøstyrelsen fra den 23. januar til den 20. marts 2023.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/sidste-offentlighedsfase-for-vesterhav-nord-igangsat-af-miljoestyrelsen

GDPR