DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aftalen har en potentiel kontraktværdi for Rambøll på op til 600 mio. kr. (Arkivfoto).
Tom Little/Reuters

Rambøll vinder rammeaftale med Ørsted

Ørsted har indgået aftale med Rambøll om levering af ingeniørydelser til deres danske kraftvarmeværker.
29. SEP 2025 11.50
Ordre

Ørsted har netop indgået en rammeaftale med ingeniør- og rådgiverkoncernen Rambøll, som fremover skal levere ingeniørydelser til energiselskabets danske kraftvarmeværker.

Det oplyser Rambøll i en pressemeddelelse.

Energiselskabet spiller en central rolle i Danmarks forsyning med el og fjernvarme til en stor del af landets husstande. Porteføljen består blandt andet af seks biomassefyrede kraftvarmeværker, et gasfyret varmeanlæg samt el-spidslastanlægget i Kyndby.

Flere af disse anlæg skal i de kommende år tilpasses det danske elsystem, så de kan udnytte overskydende energi fra vindmøller og solceller, reducere afhængigheden af biomasse og fossile brændsler samt bidrage til en mere stabil fjernvarmeforsyning.

Rammeaftalen, som Rambøll har vundet alle tre delkontrakter på, dækker blandt andet teknik og maskinel, byggeri og anlæg samt projektledelse. Aftalen har en anslået værdi på op til 600 mio. kr. og løber i seks år med mulighed for yderligere to års forlængelse.-

- Rambøll har gennem mange år haft et godt og tæt samarbejde med Ørsted, og det glæder os meget, at vi kan fortsætte dette samarbejde i den kommende årrække, siger Tina Kramer Kristensen, Rambølls energidirektør i Danmark.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ramboell-vinder-rammeaftale-med-oersted

GDPR