Øget digitalisering er lig med enorme teknologiske muligheder - og måske endda løsningen på mange af de udfordringer, Europa står overfor. Men der også en bagside af medaljen.
Stigningen i antallet af cyberangreb truer kritisk infrastruktur og kan være med til at underminere tilliden til magtudøvende institutioner. Det gælder ikke mindst i tiden op til europaparlamentsvalget 9. juni.
Overordnet set er der masser af guf at hente for cyberkriminelle i EU's forskellige institutioner. Derfor er det ikke underligt, hvis særligt russiske netværk for tiden er meget aktive i forhold til at stjæle data fra unionen i forsøget på at påvirke valget. Det vurderer Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet.
- Generelt er alt interessant for cyberkriminelle, der gerne vil stjæle og frigive data eller afpresse, siger han.
Det kan være informationer om virksomheder eller produkter, som har stor relevans for andre stater. Eller informationer af mere politisk karakter.
Digitale trusler har fået meget fokus
Risikoen for digitale trusler i også medlemslandene betyder, at cyber- og informationssikkerhed er rykket højt op på EU-dagsordenen. For nogle år siden var området slet ikke politisk interessant. Men Danmark har efterhånden meget EU-lovgivning at læne sig opad.
Det gælder blandt andet NIS2-direktivet, der er udviklet som en direkte respons på den stigende trussel mod europæiske systemer. Implementeringen i Danmark er udskudt fra oktober til sidst på året. Herefter vil en række samfundskritiske sektorer være underlagt skærpede regler til deres håndtering af sikkerhed. Lever man ikke op til kravene, findes bødeblokken frem. Jens Myrup Pedersen undrer sig over, at implementeringen er udskudt.
- Det er enormt ærgerligt, for vi har brug for at øge sikkerheden. Men danske virksomheder har også brug for at vide, hvad det er, de skal leve op til, siger han.
Rapport pegede på manglede EU-fokus på cyberangreb
EU har også en forordning om cybersikkerhed, som styrker unionens agentur på området, Enisa. Agenturet spiller en central rolle i etableringen og opretholdelsen af den europæiske ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter og tjenester.
Herudover har it-beredskabsenheden for EU's institutioner, CERT-EU, til formål at forebygge, afsløre og afhjælpe cyberangreb.
- Der sker noget i både ord og handling, mener Jens Myrup Pedersen, der også nævner Dora-forordningen.
Den skærper kravene til den finansielle sektor fra næste år.
EU har altså reageret, siden en rapport fra Den Europæiske Revisionsret i 2022 fastslog, at unionen ikke var forberedt godt nok på et stigende antal cyberangreb.
Revisionsretten oplyser til Ritzau, at den endnu ikke har fulgt op på rapporten og betydningen af de nye initiativer. Men man har planlagt at gøre det næste år, lyder det.
Venstre vil have cyberbrigade
Trods initiativerne har Venstre op mod valget foreslået, at EU skal have en kampklar cyberbrigade mod aktører med hybride trusler. Det er ikke kun mulige cyberangreb, som kan give panderynker rundt om i Europa.
Herhjemme holder både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) øje med mulig påvirkning af EU-valget fra fremmede stater. Der foregår løbende påvirkningskampagner fra både russiske og kinesiske efterretningstjenester.
Men en egentlig koordineret kampagne af den danske del af det kommende EU-valg er dog "mindre sandsynlig", mener FE og PET.
- Jeg synes ikke, det stemmer overens med det billede, man ser, siger Jens Myrup Pedersen.
Særligt på det sociale medie X ser man en masse "lort", som han kalder det.
- Jeg ved ikke, hvordan man skal sige det pænt, lyder det.
Rusland har øget fokus på området
Rusland har således skruet op for mængden af propaganda og desinformation i Vesten op mod valget. Målet er at skræmme folk og skabe forvirring om sandheden, vurderer PET og FE.
Anders Henriksen, kontraspionagechef i PET, siger til DR, at fremmede stater har fokus på elektroniske midler, herunder brug af falske profiler på sociale medier.
- Men Rusland bruger også andre mere fysiske aktører, siger han og nævner påvirkning af virksomheder og ngo'er.
Det sker ofte på vegne af de russiske efterretningstjenester for at forsøge at påvirke en folkelig stemning, lyder det videre.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
