DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Havvindmøllepark Vesterhav Syd anlægges ud for Holmsland Klit. Arbejdet er i gang og havvindmølleparken forventes færdig senere i år.
Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Efter annullering har Vattenfall nu tilladelserne i orden til Vesterhav Syds landanlæg

Miljøstyrelsen har givet Vattenfall og Energinet tilladelse til landanlæggene i forbindelse med Vesterhav Syd havmøllepark. Fødevareklagenævnet ophævede den tidligere tilladelse i maj 2021.
6. MAR 2023 11.47

Arbejdet med at opføre Vesterhav Syd havmøllepark ud for Hvide Sande skrider frem. Vindmølleparken kommer til at bestå af 20 møller, som vil kunne producere strøm svarende til 170.00 husstandes årlige forbrug.

I tilknytning til havmølleparken har anlæggelsen af flere anlæg på land været nødvendige. Anlæggene er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune og består af nedgravede kabler samt elektriske stationer. Hertil kommer en radarmast ved Søndervig, som gør det muligt, at flyafværgelysene på vindmøllerne kun lyser, når der er fly i nærheden.

Energinet modtog den første tilladelse til landanlæggene i januar 2017, men denne tilladelse blev senere påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen havde ikke opsættende virkning, og Vattenfall og Energinet opførte i perioden 2018-20 størstedelen af landanlæggene.

I maj 2021 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid afgørelse i sagen og ophævede den oprindelige tilladelse fra 2017.

Siden 2021 har Vattenfall og Energinet derfor arbejdet på at opnå nye tilladelser fra myndighederne. De tilladelser er nu opnået, da Miljøstyrelsen har givet den endelige §25-tilladelse for Vesterhav Syds landanlæg – også kendt som VVM-tilladelse, oplyser Vattenfall i en pressemeddelelse.

- Det er et helt afgørende skridt for Vesterhav Syd, at vi nu har §25-tilladelsen på land. Landanlæggene er allerede bygget, men vi skal have en formel godkendelse, før vi kan tage dem i brug, siger projektdirektør for Vesterhav Syd og Nord hos Vattenfall, Mathilde Damsgaard.

En tilsvarende fornyet miljøvurdering for Vesterhav Nords landanlæg er i gang. Den offentlige høringsproces i nord bliver afsluttet den 20. marts. Vattenfall har gennem nogen tid haft alle nødvendige tilladelser til havs i hus for både Vesterhav Syd og Nord.

Vesterhav Syd og Nord havmølleparker skal senest være i fuld drift ved årets udgang

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/efter-annullering-har-vattenfall-nu-tilladelserne-i-orden-til-vesterhav-syds-landanlaeg

GDPR