Torsdag hævede de danske myndigheder trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod virksomheder, organisationer og myndigheder fra lav til middel.
- Det sker, umiddelbart efter at FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og PET (Politiets Efterretningstjeneste, red.) har meldt om en skærpet hybridkrig, udtalte forsvarminister Troels Lund Poulsen (V).
Truslen har også tidligere været endnu mere håndgribelig. Således oplevede og afværgede Danmark i maj sidste år sit største cyberangreb nogensinde, hvilket ramte 22 vigtige energiselskaber.
En endnu større fare truer imidlertid med kvantecomputernes ankomst, som kan blive en realitet inden for en overskuelig årrække. Kvantecomputere kan potentielt bruges til at trænge igennem Danmarks nuværende it-sikkerhedssystemer, og udnyttes til at få kontrol over kritisk infrastruktur, som ligger bag vores forsyning af f.eks. el, gas og vand og som driver sektorer som transport, finans, sundhed og forsvar.
Energinet har sammen med forskere fra DTU tidligere på året i et pilotprojekt vist, hvordan såkaldt kvantenøglekryptering kan beskytte vores samfund mod den trussel.
- Kvantenøglekryptering tilbyder fysisk ubrydelig sikkerhed baseret på kvantefysikkens love. På den måde kan kvantenøglekryptering være et sikkert værn mod cybersikkerhedstruslen fra kvantecomputere, siger lektor Tobias Gehring fra DTU, der ledede pilotprojektet, til DTUs egen hjemmeside.
Kvantenøglekryptering er en ny generation af kryptering, der er designet til at være sikker i fremtiden – også over for hackere med adgang til en kvantecomputer. For hvor almindelig kryptering er baseret på matematiske formler, som afgjort kan være meget svær at bryde for de computere vi kender i dag, så er kryptering med kvantenøglefordeling baseret på kvantemekaniske principper. Det betyder, at den nøgle, der sendes mellem afsender og modtager er genereret udfra den tilfældighed, der eksisterer inden for kvantemekanikken.
Kvantesikret drift af kritisk infrastruktur
DTU’s kvantenøgledistributionsenheder blev i projektet installeret i et telekommunikationsrum på Omformerstation Fraugde på Fyn, der - som en af de største højspændingsstationer i Danmark - dirigerer energi mellem Fyn og Sjælland. Ved hjælp af optiske fibre installeret på elmaster og i jorden blev kvantenøglerne transmitteret til en transformerstation i Odense Øst, ti km fra Fraugde og tilbage igen.
Ud over at drive energiens 'motorveje' og el- og gasforbindelserne mellem Danmark og vores nabolande, så har Energinet det overordnede ansvar for, at danskerne altid har strøm i stikkontakterne og gas i hanerne.
Ifølge Nicolaj Nørgaard Peulicke, der er vicedirektør og chef for digitalisering i Energinet, markerer den vellykkede demonstration et vigtigt skridt mod at kunne håndtere de cybertrusler, som i fremtiden kan ramme energiinfrastrukturen.
- Sikkerheden i vores energinet er af største vigtighed for Danmark, og vi skal med alle midler beskytte det mod ondsindede parter. Vi skal være forberedte på, hvornår kvantecomputeren vil kunne bryde nutidens cybersikkerhed, og derfor er det vigtigt for os at være med til at undersøge, hvordan vi i fremtiden skal beskytte os, siger Nicolaj Nørgaard Peulicke fra Energinet.
Forsøget hos Energinet er en del af Grand Solutions-projektet CryptQ, der er finansieret af Innovationsfonden. I demonstrationen brugte forskerne kvanteteknologi, som de har udviklet ifm. projektet og som tidligere har været afprøvet i en mindre skala hos Danske Bank.
Teknologien indebærer, at kvantetilstande af lys genereres fra en laser, transmitteres gennem en optisk fiber og måles af detektorer. Lysets kvanteegenskaber sikrer, at aflytning altid vil blive opdaget og at hackere aldrig kan få adgang til krypteringsnøglerne. Nok så vigtigt fungerer den i kommercielt tilgængelige telekommunikationssystemer og distribueres gennem de optiske kabler, vi i forvejen baserer vores internetbaserede kommunikation på.
Skal styrke kritisk, dansk infrastruktur
I næste trin vil et konsortium ledet af lektor Tobias Gehring fra DTU og partnere fra myndigheder, universiteter og industri yderligere arbejde på at implementere kvantenøgledistribution ved at bygge et fuldt operationelt, kvantenøgledistributionsnetværk i Københavnsområdet og en forbindelse mellem København og Odense.
Dette sker i QCI.DK-projektet, som er finansieret af EU og den danske regering. QCI.dk har til formål at demonstrere, hvordan kvantenøglefordeling kan være med til at sikre statens kommunikation, finansielle transaktioner og vores telekommunikationsinfrastruktur.
- Disse bestræbelser skal styrke Danmarks kritiske infrastruktur mod nye cybertrusler. Det er afgørende, at vi, som et af verdens mest digitaliserede samfund, får opbygget en stærk sikkerhed i vores kritiske, nationale infrastruktur. Samtidig sikrer vores samarbejde med myndigheder som Energinet, at Danmark fortsat kan være på forkant med global innovation inden for kvanteteknologier, siger Professor Ulrik L. Andersen fra DTU Fysik.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
