
Equinors sikkerhedsresultater for 2025 viser en generelt positiv udvikling, men året er samtidig præget af en dødsulykke på selskabets raffinaderi i Mongstad i september, hvor en medarbejder omkom under en løfteoperation. Det oplyser Equinor i en pressemeddelelse.
- Dette er en tragisk ulykke, som har ramt os hårdt. Det skal være trygt at gå på arbejde for alle, der arbejder for Equinor. Vi arbejder på at videreføre læring fra alvorlige hændelser som denne, siger Camilla Salthe, der er koncerndirektør for sikkerhed, sikring og bæredygtighed i Equinor.
Ved udgangen af fjerde kvartal 2025 var frekvensen af alvorlige hændelser pr. mio. arbejdstimer (SIF) 0,21 mod 0,3 ved udgangen af 2024, hvilket svarer til en forbedring på mere end 30 pct. Alvorlige personskader indgår i opgørelsen over alvorlige hændelser. Frekvensen af personskader pr. mio. arbejdstimer (TRIF) endte på 2,3 i 2025, hvilket er uændret i forhold til året før.
- På ét år har vi opnået en forbedring på mere end 30 procent på frekvensen for alvorlige hændelser. Dette inspirerer til videre indsats sammen med partnere og leverandører, siger Camilla Salthe
Der blev i alt registreret seks olie- og gaslækager i 2025 mod syv i 2024, og der har ifølge selskabet ikke været hændelser med storulykkepotentiale i året.
Equinor havde i 2025 et højt aktivitetsniveau med mange udførte arbejdstimer på blandt andet Mongstad, Hammerfest LNG-anlægget på Melkøya og havvindprojektet Empire Wind i USA. Samtidig har selskabet haft hændelser og påbud fra Havindustritilsynet, som er blevet fulgt op med tiltag baseret på identificerede afvigelser.
Equinor oplyser, at man vil fortsætte arbejdet med at styrke sikkerheden i 2026 bygge videre på erfaringerne fra 2025 med fokus på tekniske og organisatoriske forbedringer, kultur og arbejdsmiljø, risikostyring samt samarbejde med leverandører.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





























