DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Julie Møgelvang Bjørnsholm er ny CFO i Verdo.
Verdo

Verdo henter ny CFO hos Vestas

Julie Møgelvang Bjørnsholm tiltræder i februar og skal styrke den finansielle styring i koncernen.  
10. DEC 2025 11.36
Arbejdsmarked
Navne

Verdo ansætter Julie Møgelvang Bjørnsholm som ny CFO med tiltrædelse 1. februar 2026, hvor hun sammen med CEO Jesper Vinter Barslund vil udgøre direktionen for koncernen. Det oplyser Verdo Energi og Forsyning i en pressemeddelelse.

Verdos tidligere CFO Kenneth R. H. Jeppesen fratrådte i august sin stilling ifm en større nedskæringsrunde, som resulterede i nedlæggelsen af 70 stillingen. Nedskæringerne kom på baggrund af et rekordunderskud i Verdo-koncernen på 163 mio. kr. efter skat i 2024.

Ifølge Verdo skal den nye CFO understøtte koncernens fortsatte udvikling og sikre et skarpt finansielt fokus i en periode, hvor elektrificering og grøn omstilling giver nye strategiske muligheder.  Jesper Vinter Barslund fremhæver, at rekrutteringen har været grundig for at sikre en profil med stærk faglig erfaring og analytisk kapacitet, der kan stå i spidsen for den finansielle styring i transformationen.

- Julie kommer med en stærk finansiel værktøjskasse og solid erfaring fra en global og kompleks virksomhed. Verdo står midt i en transformation, hvor transparent og robust finansiel styring og klare strategiske prioriteringer er afgørende – og Julies evne til at skabe finansiel transparens, drive komplekse processer og sikre fremdrift passer rigtig godt til de muligheder og udfordringer, vi står overfor. Hun vil både supplere mig rigtig godt i direktionen og samtidig være en stærk sparringspartner for hele organisationen med sin struktur, indsigt og energi, siger Jesper Vinter Barslund.

Julie Møgelvang Bjørnsholm kommer fra knap 10 år i Vestas, hvor hun har haft ledende roller inden for global finance, performance management og finansielle transformationsprogrammer. Tidligere har hun arbejdet i Dansk Supermarked A/S og POWER A/S og er uddannet HD i Regnskab og Økonomistyring.

- Jeg glæder mig meget til at tiltræde som CFO i Verdo. Jeg har allerede fået et virkelig godt indtryk af både kolleger og bestyrelse, og jeg ser frem til at lære organisationen endnu bedre at kende. For mig er stærke relationer afgørende for, at vi kan skabe de bedste resultater sammen – og jeg ser frem til at bidrage til Verdo’s udvikling med et tydeligt finansielt fokus, solid finansiel styring og transparens, siger Julie Møgelvang Bjørnsholm, som tiltræder som CFO i Verdo.

amp

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/verdo-henter-ny-cfo-hos-vestas

GDPR