DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser.
Niras

Energistyrelsen lancerer nyt planlægningsværktøj for havvind

En ny landsdækkende screening af det danske havareal skal reducere miljø- og interessekonflikter og gøre planlægningen af havvindmølleparker mere smidig.
29. JAN 2026 9.55
Offshore

Energistyrelsen har offentliggjort en ny samlet kortlægning af områder til havvind i Danmark, som skal gøre det lettere og hurtigere at planlægge kommende havvindmølleparker. Screeningen samler detaljerede data om miljøforhold, geologi og øvrige arealinteresser på tværs af hele det danske havareal. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Kortlægningen er udarbejdet i samarbejde med NIRAS A/S, Aarhus Universitet, DTU Vind, GEUS og DTU Aqua og peger på de havområder, hvor der forventes færrest konflikter med blandt andet fugleliv, marsvin og fiskeri. Samtidig afdækker analysen mulige kumulative effekter af en storskala udbygning af havvind på vind- og vejrforhold samt afledte effekter på havets økosystemer.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har et nyt digitalt planlægningsværktøj, der mindsker risikoen for overraskelser og forhindringer, der kan besværliggøre eller forsinke opstillingen af havvind. Det forbedrer mulighederne for en veltilrettelagt planlægning af havvindsprojekter og skaber grundlag for en smidigere, hurtigere og billigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker, siger Stig Uffe Pedersen, der er konstitueret direktør i Energistyrelsen.

Ifølge styrelsen gør det digitale værktøj det muligt tidligt at identificere områder, hvor der er behov for særlige hensyn, så man undgår væsentlige og uhensigtsmæssige overraskelser, der kan fordyre eller besværliggøre opstilling af havvind i kommende udbudsområder. Kortlægningen indeholder ikke økonomiske analyser af eksempelvis omkostninger eller samfundsøkonomi.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energistyrelsen-lancerer-nyt-planlaegningsvaerktoej-for-havvind

GDPR