En stor byggeplads med fire fabrikshaller på Masnedø ved Vordingborg står stort set tom, efter arbejdet med den nye Storstrømsbro nærmer sig sin afslutning. Området har været brugt i forbindelse med brobyggeriet, og planen var oprindeligt, at hallerne skulle rives ned, når de sidste broarbejdere forlader pladsen. Nu vil Vordingborg Havn i stedet overtage området på 22 hektar og vil lade fabrikshallerne blive stående. Havnen er i dialog med flere potentielle lejere, herunder et tysk konsortium, som har vist interesse i at etablere produktion til havvindmølleindustrien. En del af arealet er desuden tiltænkt et PtX-anlæg samt lagerhaller. Det skriver TV2 ØST.
- Der ligger et udmærket produktionssite og produktionsfaciliteter, der kan bruges til for eksempel elementer til offshore-industrien, så det vil være synd ikke at genbruge det, siger Jan-Jaap Cramer, der er adm. direktør i Vordingborg Havn.
For at kunne overtage området har Vordingborg Havn anmodet Vordingborg Kommune om at ekspropriere byggepladsen fra Vejdirektoratet. Et flertal i kommunalbestyrelsen bakker op om ønsket, men vil afvente, at der foreligger en underskrevet aftale med en produktionsvirksomhed. Hvis overtagelsen bliver en realitet, vil det være en markant udvidelse af havneområdet, som siden 2015 har gennemgået en større udvikling. Havnen forventer samtidig, at planerne på sigt kan føre til op mod flere hundrede nye arbejdspladser i området.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




























