DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted-topchef fortryder USA-strategi

13. MAR 2026 9.55
Erhverv
Økonomi

Ørsted gik for langt i sin satsning på det amerikanske marked og burde have trukket sig tidligere ud af flere projekter. Det erkender selskabets topchef Rasmus Errboe efter de store tab, energikoncernen har lidt på sine aktiviteter i USA. Det skriver Finans.

- Det er min fortrydelse, at vi ikke trak os tilbage i USA tidligere. Når man ser tilbage på det nu, så er det jo tydeligt for enhver, at vi ikke trådte hurtigt nok tilbage, siger Rasmus Errboe, der er adm. direktør i Ørsted.

Ifølge mediet har Ørsteds engagement i USA samlet set kostet over 40 mia. kr. i nedskrivninger, forsinkelser og relaterede omkostninger. Alene annulleringen af Ocean Wind-projekterne i 2023 førte til tab på 28,4 mia. kr. Efter tabene har Ørsted strammet sin tilgang til nye projekter. Blandt andet skal eksterne investorer tidligere ind i projekterne gennem selskabets såkaldte farm down-model. Samtidig har energikoncernen indført en ny grænse for risikoen i projekterne. Som udgangspunkt vil Ørsted ikke påtage sig økonomiske forpligtelser på mere end 10 pct. af den samlede capex, før der træffes en endelig investeringsbeslutning. Ørsted har desuden droppet målet om at blive verdens første såkaldte Green Major og vil i stedet fokusere på at blive global markedsleder inden for havvind.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-topchef-fortryder-usa-strategi

GDPR