DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Trods store kursfald er Ørsted stadig blandt danskernes favoritaktier

9. MAR 2026 14.20
Erhverv
Økonomi

Energiselskabet Ørsted har de seneste år oplevet et markant fald i aktiekursen. Alligevel er selskabet fortsat en af de mest populære aktier blandt danske investorer. Hos både Nordnet og Saxo Bank ligger Ørsted på en tredjeplads over de mest ejede aktier blandt danskerne. Kun Novo Nordisk og Vestas ligger højere på listen. Hos Nordnet er antallet af danskere med Ørsted-aktier samtidig steget fra 43.300 til 46.700 det seneste år. Det skriver TV Syd.

Ørsted-aktien toppede i 2021, men siden da er kursen faldet omkring 80 pct. Samtidig har selskabet tabt flere hundrede mia. kr. i markedsværdi. Den danske stat ejer 50,1 pct. af Ørsted og har dermed også mærket værdifaldet. I efteråret 2025 skød staten desuden 30 mia. kr. ind i energiselskabet.

Ørsted har været udfordret i flere år og har blandt andet tabt mia. kr. på flere havvindprojekter. Problemerne har især været knyttet til projekter i USA, hvor politiske forhold også har påvirket udviklingen. Selskabet har dog fået lov til at genoptage arbejdet på havvindprojekter i landet.

amp

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/trods-store-kursfald-er-oersted-stadig-blandt-danskernes-favoritaktier

GDPR