DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Danmark satte rekord i elimport i 2025

Elforbruget voksede hurtigere end den danske produktion. Derfor voksede nettoimporten til 7,4 TWh.
29. JAN 2026 10.56
Energi

Danmark importerede i 2025 mere el fra udlandet end nogensinde før. Nettoimporten endte på 7,4 TWh og overgik dermed den tidligere rekord fra 2020, hvor Danmark importerede 6,88 TWh mere el, end der blev eksporteret. Det skriver Dansk Fjernvarme.

Ifølge tal fra Energinets Energidataservice blev strømmen primært importeret fra Norge og Sverige. Udviklingen hænger sammen med, at det danske elforbrug fortsat vokser hurtigere end elproduktionen.

- I sidste ende er det et billede på, at Danmark bliver mere og mere afhængig af strøm fra udlandet. Den gamle fortælling om, at vi sender strøm ud, når vinden blæser, og får strøm ind, når den ikke blæser, og at det ca. går lige op, er ikke længere retvisende, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Samtidig peger organisationen, repræsenterer de værker, der stille reservekapacitet til rådighed, på, at kapaciteten på de danske kraftvarmeanlæg er faldet markant. Kapaciteten er reduceret fra omkring 6,2 GW i starten af 2024 til 5,0 GW i starten af 2025, blandt andet fordi manglende økonomisk understøttelse får fjernvarmeselskaber til at lukke anlæg, mens sektoren i stigende grad investerer i elkedler og varmepumper.

Ifølge Dansk Fjernvarme kan udviklingen få betydning for elforsyningssikkerheden i et mere elektrificeret samfund, hvor kraftvarmen fortsat spiller en rolle, når sol og vind ikke producerer el.

- En kapacitetsmekanisme er den mest effektive måde at sikre kraftvarmeværkernes samfundsøkonomiske værdi, og den bør tages i brug hurtigt for ikke at miste vigtig elproduktionskapacitet i den grønne omstilling, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/danmark-satte-rekord-i-elimport-i-2025

GDPR