Mandag blev Danmark og Tyskland enige om en aftale om Energiø Bornholm, som skaber et fælles grundlag for det videre arbejde med energiøen. Og der er tale om en god rigtig god aftale for Danmark tilkendegiver klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard i et opslag på sin LinkedIn-profil.
Ifølge ministeren kommer Tyskland kommer til at betale hovedparten af støtten til havvinden ved Energiø Bornholm. Aftalen indebærer således, at Tyskland finansierer 70 pct. af støtten til havvindmøllerne, mens Danmark betaler de resterende 30 pct.
"Tyskland tager den store regning. Vi tager en lidt mindre", skriver Lars Aagaard i opslaget
Ifølge klima-, energi- og forsyningsministeren deles infrastrukturen på Bornholm ligeligt mellem Danmark og Tyskland. Danmark betaler for kablet mellem Sjælland og Bornholm, mens Tyskland finansierer forbindelsen mellem Tyskland og Bornholm. Samtidig har Danmark opnået knap 80 pct. af den samlede EU-støtte på 4,8 mia. kr., som er tildelt projektet. Således vil danskere ifølge Aagaard ikke komme til at betale for tyskernes strøm, som følge af aftalen om om energiøen..
I alt forventer Danmark samlet set at bidrage med ca. 42 mia. kr. over de næste 30 år til Energiø Bornholm. Beløbet dækker både udbygningen af havvind og etableringen af den nye elforbindelse til Tyskland.
"Det er mange penge, men vi får også meget igen. Billigere strøm til danskerne, som kan styrke virksomheders konkurrenceevne og en stærk elforbindelse mellem Danmark og Tyskland, som kan gøre elforsyningen mere robust. Langtidssikring af grøn selvforsyning i Danmark og øget energiuafhængighed i Europa," skriver Lars Aagaard om aftalen.
Problemramt prestigeprojekt
Aftalen mellem Danmark og Tyskland blev indgået mandag under et energitopmøde i Hamburg. På det tidspunkt blev der ikke meldt noget beløb ud.
Energiø Bornholm, hvor havvindmølleparken på tre GW og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland, har længe været et omdiskuteret projekt.
Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet. I 2024 kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.
De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man droppede planerne, hvis ikke de kunne give et samfundsøkonomisk overskud.
I januar 2025 valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende. Lars Aagaard kunne i september 2025 fortælle, at der var tysk interesse i projektet, og siden har der været forhandlinger i gang.
Energiøen kommer til at kunne levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.
ritzau/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
