DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Lennart Quist (t.h.) i samtale med Mads Fuglede og Kristian Andersen på valgaftenen.
Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

Konservative napper borgmesterpost fra Fuglede

Der er ikke længere flertal bag Mads Fuglede (DD) som borgmester i Ringkøbing-Skjern. Fire partier peger på De Konservatives Lennart Qvist.
22. NOV 2025 17.48
KV25
Navne

RINGKØBING-SKJERN: Danmarksdemokraterne får alligevel ikke partiets første borgmester. Flertallet bag Mads Fuglede (DD) i Ringkøbing-Skjern er smuldret, og De Konservatives Lennart Qvist får nu i stedet posten. Det skriver DR,  TV Midtvest og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Bag den nye konstituering står foruden K også Venstre, som selv gik efter borgmesterposten, samt Socialdemokratiet og SF.

Lone Andersen, som var Venstres borgmesterkandidat, bliver 1. viceborgmester.

SF-forhandlerne har mødt kritik for at indgå den oprindelige konstitueringsaftale med DD og KD, fordi partierne ikke er enige om holdningen til vedvarende energi. Lørdag formiddag luftede SF muligheden for at forlade aftalen til fordel for et nyt tilbud fra V og S, og det er altså det, partiet nu har gjort. Med i den oprindelige aftale var også K, LA og DF.

Lennart Qvist har siddet i byrådet siden 2010, de første år for Venstre, som han dog forlod i 2018. Han er 54 år og direktør i virksomheden Pin-master. Han er fortaler for erhvervsvenlighed og for "grøn omstilling med fornuft".

De Konservative gik tilbage fra tre til ét mandat, som Lennart Qvist fik med 783 personlige stemmer. Flest personlige stemmer fik Kristian Andersen (KD) med 3.670.

Inviterer flere med

Selv om De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF er blevet enige om borgmesterposten og viceborgmesterposten, understreger Lennart Qvist, at gruppen gerne vil have de resterende partier med i aftalen.

- Vi har 15 mandater bag os, men med et ønske om at vi skal blive mange flere - allerhelst 29 mandater. Vi vil gerne have de andre partier med om bord, og der er poster, hvor der er betydelig mulighed for indflydelse, siger den konservative politiker.

Mens den oprindelige aftale aldrig nåede at blive underskrevet, er den nye blevet det, erfarer Dagbladet. Juridisk er det dog ikke afgørende, om der ligger en underskrift eller ej, da aftaler kan ændres indtil det konstituerende møde i december.

ak/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/konservative-napper-borgmesterpost-fra-fuglede

GDPR