TÅRNBY: Raymond Skaarup, der fylder 67 til forår, har netop meddelt Tårnbyforsyning, at han ønsker at gå på pension. Han blev direktør, da selskabet blev oprettet i 2010. Før det var han teknisk forvaltningschef i Tårnby Kommune, og kan dermed se tilbage på en lang periode i Tårnbys tjeneste.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Jeg har haft mange gode år som direktør i Tårnbyforsyning og har hver dag nydt at gå på arbejde for at sikre de bedste forsyningsløsninger til Tårnbys borgere. Når man bliver 67 år, er det naturligt at trække sig tilbage og overlade scenen til nye kræfter, og det vælger jeg altså at gøre i dette forår, siger Raymond Skaarup.
Formand Einer Lyduch takker for den store indsats:
- Vi har haft en sikker kaptajn på broen med Raymond, og han stået i spidsen for den store udvikling, som Tårnbyforsyning har været igennem de seneste 15 år. Der er sket rigtig meget i selskabet og i forsyningsbranchen i det hele taget, og det har Raymond ført os sikkert igennem, siger han og fortæller, at han sammen med sine bestyrelseskolleger nu begynder arbejdet med at finde en ny direktør.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























