European Energy har færdiggjort opførelsen af sit første batterilagringsprojekt i Litauen. Det 65 MWh store batteri er etableret ved selskabets 78,5 MW Anykšciai-solpark og ventes sat i drift i februar 2026, hvilket opgraderer anlægget til et hybridt energipark med både solproduktion og energilagring. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Batterisystemet, som også er European Energy første i Baltikum, gør det muligt at lagre elektricitet fra solparken og levere balanceringstjenester til elnettet. Anykšciai-solparken er allerede fuldt operationel og blandt de største solprojekter i Baltikum samt den første solpark i Litauen, der er tilsluttet balanceringsmarkedet. Med batteriet kan anlægget bidrage yderligere til stabilitet og fleksibilitet i elsystemet.
Udbygningen sker i takt med en markant vækst i vedvarende energi i Litauen, hvor både sol- og vindkapaciteten er steget betydeligt de seneste år. Den øgede andel af variabel elproduktion har øget behovet for løsninger, der kan håndtere udsving i produktion og forbrug.
- Den fortsatte udbygning af vedvarende energi i Litauen betyder, at fleksible løsninger bliver stadig vigtigere. Energilagring spiller en central rolle i at håndtere variationer, understøtte en stabil netdrift og muliggøre en effektiv integration af vedvarende energiproduktion, siger Tadeušas Konkovskis, der er vicepræsident og chef for Baltikum i European Energy.
Batteriprojektet indgår i European Energys bredere aktiviteter i Litauen, hvor selskabet arbejder med projektudvikling, optimering og porteføljestyring, herunder partnerskaber og transaktioner. European Energy driver i dag omkring 380 MW vedvarende energikapacitet i landet og har yderligere cirka 800 MW under udvikling inden for sol, vind og energilagring.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






























