DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
NKT køber den portugisiske kabelproducent SolidAl, som har fabrik i 50 km nord for Porto.
NKT

NKT laver milliardopkøb

NKT har købt den portugisiske kabelproducent SolidAl for 1,4 mia. kr.
21. JUN 2024 11.11
Erhverv
Økonomi

For at imødekomme en stigende efterspørgsel på mellem- og højspændingskabler drevet af opgraderinger af elnettet og vedvarende energiprojekter i Europa har NKT været på opkøb i Portugal. 

Således har man indgået en aftale om at købe den portugisiske kabelproducent SolidAl af Njord Partners for en pris på 192 mio. svarende til 1,4 mia. kr.

Med indkøbet af SolidAI tilføjet NKT 430 medarbejdere og en 70.000 kvm fabrik i Portugal, oplyser kabelproducenten i en meddelelse.

- SolidAl er et stærkt strategisk match med hensyn til kapacitet og kompetence, hvilket styrker NKTs position i at betjene kunderne med komplette kabelløsninger, især den stigende efterspørgsel efter mellem- og højspændingskabler på op til 225 kV. Vi ser frem til at byde SolidAls kompetente medarbejdere velkommen til NKT og fortsætte vores vækstrejse sammen, siger Claes Westerlind, administrerende direktør i NKT.

Investerer l fabriksudvidelse

Som en del af købet vil NKT investere yderligere 50 mio. euro i at udvide mellem- og højspændingskapaciteten på fabrikken i Portugal. Den nye produktionskapacitet forventes at være operationel i 2027.

- NKT er en bredt anerkendt global leder inden for produktion af kabler og kabeltilbehør, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre ejer til at støtte SolidAl i at udvide sin kommercielle rækkevidde og tekniske kapacitet, siger François Moufflet, som er CEO i SolidAl.

Med opkøbet af SolidAl, som har kunder i Frankrig, Storbritannien, Irland, Spanien og Portugal, udvider NKT sin forretning til nye markeder og styrker sit eksisterende tilstedeværelse på andre.

I 2023 havde SolidAl en omsætning (i markedspriser) på ca. 150 mio. euro og genererede et EBITDA på ca. 20 mio. euro. Det er forventet, at virksomheden vil præstere det samme i indeværende år.

Dette kommer derfor i tillæg til NKTs finansielle forventninger til 2024, hvor omsætningen forventes at blive ca. 2,21-2,36 mia. euro og operationelt EBITDA forventes at blive ca. 285-335 mio. euro.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nkt-laver-milliardopkoeb

GDPR