DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Amerikansk told på 15 procent ventes at træde i kraft denne uge

USA's finansminister forventer, at USA's toldsatser vil vende tilbage til niveauer fra før højesteretsdom.
4. MAR 2026 14.12
Internationalt
Politik
Økonomi

En amerikansk told på 15 procent på varer fra hele verden ventes at træde i kraft denne uge. Det siger USA's finansminister, Scott Bessent, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at USA's højesteret har afgjort, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige. Det fik Trump til at varsle en ny global told på 10 procent, men efterfølgende lød det, at han ville hæve den til 15 procent. Den først udmeldte globale told på 10 procent trådte i kraft i slutningen af februar.

Trump indførte i 2025 straftold på varer fra en lang række lande ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer.

Men loven gav ifølge landets højesteret ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt. Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Den nye told, som præsidenten annoncerede efter afgørelsen fra Højesteret, tager udgangspunkt i andre bestemmelser. Scott Bessent siger til CNBC, at han forventer, at toldsatserne vil vende tilbage til de niveauer, der var før dommen fra Højesteret.

- Det er min stærke overbevisning, at toldsatserne vil være tilbage på deres gamle niveau inden for fem måneder, siger Bessent.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/amerikansk-told-paa-15-procent-ventes-at-traede-i-kraft-denne-uge

GDPR