Regeringen måtte før jul se en fiasko af de større i øjnene, da ingen havde budt på etablering af havvindmølleparker i Nordsøen. Nu kommer reaktionen. En model med statsstøtte skal nu forberedes for nye udbud på 2-3 GW havvind.

Samtidig annulleres et igangværende stort udbud i de indre danske farvande. Dermed sænkes ambitionerne, der før hed ni GW havvind i 2030. Det fortalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fredag.

- Hvis vindenergi er et juletræ, var det et juletræ, hvor samtlige aftalepartier havde en forventning om, at vi kunne plukke pengesedler. Men nu skal vi hænge nogle sedler på træet, sagde Lars Aagaard ved præsentationen af nyhederne fredag.

Ministeren sætter ikke beløb på.

- Men vi er klar til at krydse den meget afgørende streg (omkring statsstøtte, red.).

Afviser overoptimisme

Der har længe været talt om statsstøtte, men det er et afgørende skifte i regeringens tilgang til havvind. De seneste år har regeringen ønsket, at selskaberne bag havvindmølleparkerne i højere grad har skullet betale staten for at opføre og drive møllerne, fordi vindenergi var blevet en god forretning. Siden er markedet gået væsentligt tilbage.

Kravet om betaling var medvirkende til, at ingen virksomheder bød på det store udbud af etablering af havvind i slutningen af 2024. Adspurgt, om der har været tale om overoptimisme, når det gælder vindudbygningen, svarer Lars Aagaard Ritzau:

- Jeg vil ikke pege fingre ad tidligere regeringer og andre partier, og jeg vil heller ikke pege fingre af industrien. Det var en kollektiv forventning, at vi kunne udbygge havvind i et enormt tempo, uden at staten skulle påtage sig økonomiske risici, siger han.

Udsigten til statsstøtte er ikke det eneste nye, regeringen kommer med. Vilkårene for et brintrør til Tyskland skal lempes, og der skal ydes milliardstøtte, så opførelsen kan ske et år hurtigere end planlagt. Regeringen forventer en eksport til Tyskland i 2030, selv om det sidste år blev udskudt til 2031.

Desuden bliver projektet med Energiø Bornholm sat på pause. De nødvendige rammer for at "igangsætte næste fase" af opførelsen er ikke kommet på plads i tide, hedder det fra ministeriets side.

DI: Grønt politisk hattrick

Dansk Industri kalder i en pressemeddelelse fredagens nyheder et "grønt politisk hattrick" og glæder sig over et "rygstød til hele den grønne branche".

Interesseorganisationen Green Power Denmark roser planerne med brintrøret. Når det gælder havvindudbuddet, er der dog flere forbehold. Direktør Kristian Jensen kalder det en lang forsinkelse og siger, at "det er helt afgørende, at regeringen rammer plet næste gang".

- Med regeringens beslutning er det nu sikkert, at nye havvindmølleparker først vil være klar til at producere strøm i årene efter 2030. Derfor er det afgørende, at vi får opført flere solceller og vindmøller på land.

Der er mange projekter, som venter på, at der kommer fornuftige vilkår for at opføre mere vedvarende energi på land. Regeringen kan gøre meget for at hjælpe de projekter på vej, udtaler han.

Energinyhederne væltede ind på en fredag, der også bød på et markant skifte i toppen af en af landets største energivirksomheder. En virksomhed, der netop beskæftiger sig med havvind. Ørsted skifter topchef. Mads Nipper, der har stået i spidsen for virksomheden siden 2021, er efter en skidt periode for Ørsted færdig.

Så sent som i fjerde kvartal sidste år foretog Ørsted en nedskrivning - endnu en i rækken - på 12,1 mia. kr. på blandt andet havvindprojekter i USA. Selskabets aktie er siden faldet markant. Ind i stedet kommer Rasmus Errboe, der indtil nu har haft andre topstillinger i Ørsted.

/ritzau/

Trilogi af politiske træk skal give ny energi