Fra 1. juli er det igen blevet lidt dyrere at tænde for strømmen derhjemme. For lørdag udløb det halve år, hvor et flertal af Folketinget havde besluttet, at elafgiften skulle skrues ned til EU's minimumssats, som lyder på 0,8 øre per kilowatt-time.

Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark betyder det, at den gennemsnitlige familie skal betale 1723 kroner mere for deres el i andet halvår af 2023 i forhold til det første.

- Det betyder også, at hvis man har den høje afgift i et helt år, så er vi et godt stykke oppe over 3000 kroner mere for en almindelig familie, siger Kristian Jensen, som er administrerende direktør i Green Power Denmark.

Green Power Denmark mener, at den lavere afgift burde gøres permanent.

Højere priser

Ida Moesby, som er forbrugerøkonom hos Nordea, siger, at en højere afgift alt andet lige vil betyde, at regningen bliver større.

- Men man skal huske, at det der gjorde, at det var så exceptionelt dyrt at bruge strøm var, at råvareprisen på strøm steg rigtig meget, siger hun.

Hun har ikke selv lavet en beregning af, hvor meget dyrere den højere elafgift vil blive i kroner og øre. Men hun vurderer, at det er husholdninger, der bruger meget strøm og især husholdninger med én indtægt, som vil lægge mærke til den højere afgift.

- Nu kan man sige, at ens elregning kommer til at stige igen, men ikke lige så voldsomt, som vi så sidste år, fordi råvareprisen ikke er så høj, siger hun.

Ida Moesby understreger, at elafgiften spiller en rolle i prisen, der står på elregningen, men det gør flere andre ting også. Ud over elafgiften til staten, består elregningen af tariffer til elselskabet og Energinet, moms og råvareprisen på el. Tariffer er gebyrer for transport af el, og som dækker udgifter til drift og vedligehold.

Danskerne har ændret vaner

Ida Moesby hæfter sig også ved, at der er tegn på, at danskerne har foretaget en adfærdsændring i det seneste år, hvor vi har flyttet strømforbruget væk fra de perioder, hvor det er dyrest.

Energistyrelsen offentliggjorde i starten af maj en undersøgelse, som indikerede, at strømforbruget i det første kvartal af året var 19 procent lavere end forventet. Her noterede Energistyrelsen også, at folk var blevet gode til at bruge strøm, når den var billigst og samtidig bruge mindre strøm.

Folketinget lavede aftalen om den lavere elafgift i september sidste år. Der vurderede Finansministeriet, at besparelsen for en gennemsnitlig familie med et forbrug på 4000-kilowatt-timer om året, ville ligge på 1700 kroner.

Til gengæld ville det halve år koste staten omkring 3,5 milliarder kroner. Spørger man Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kan staten godt undvære den indtægt.

- Slotsholmen bugner med penge. Det er især i det lys, at det virker usympatisk, at man nu siger til folkepensionister, førtidspensionister og andre med lavere indtægter, at de skal betale mere i skat, siger han.

Selv om priserne er faldet, mener han, at personer med lavere indkomster stadig kan mærke den økonomiske krise. Dansk Folkeparti vil derfor foreslå, at afgiften bliver permanent lavere.

/ritzau/

Vinterhjælpen til elafgiften udløber