DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vesterhav Syd får 2.615 nye medejere

Ud af de godt 156.000 aktier, som blev udbudt i Vesterhav Syd, er der blevet afgivet købsønsker på godt 73.000 aktier fordelt på 2.615 personer.
12. JUL 2023 10.55

RINGKØBING-SKJERN: Efter seks ugers salgsproces kunne Vattenfall den 6. juli lukke for salget af aktier til Vesterhav Syd. Det har medført, at Vindmølleparken ud for den jyske vestkyst får 2.615 nye medejere, som i alt har købt ca. 73.000 af de 156.000 udbudte aktier. Det oplyser Vattenfall i en meddelelse.

- Det har været en god salgsproces med masser af interesse. Vi er glade for udsigten til at byde 2.615 medejere velkomne, siger Arne Rahbek, Vattenfalls ansvarlige for lokalt samarbejde.

De udbudte aktier har en pris på godt 3.600 kr. pr. stk. Aktierne kunne købes af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, eller af folk som har haft fritidshus i kommunen i minimum to år. Vattenfall forventer, at en medejer får forrentet sin investering med 7,2 pct. før skat, og den gevinst har altså i alt 2.615 mennesker ønsket at gå efter.

Hver interesseret køber har i gennemsnit ønsket at købe 28 aktier, men det gennemsnit dækker over nogle store købsønsker. Den typiske køber har ønsket at købe 15 aktier, fortæller Arne Rahbek:

- Købsinteressen har været spredt fra en enkelt aktie til andre, som har ønsket at købe stort ind. Der er aktier nok til begge typer af købere, og vi er glade for at kunne opfylde begge typer af ønsker.

Salget af aktier hos tvillingeparken Vesterhav Nord er gået i gang og forventes afsluttet til august. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vesterhav-syd-faar-2-615-nye-medejere

GDPR