DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas rykker 20 pladser frem på listen.
Bonnerup Claus, Ritzau Scanpix

Vestas kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed

Vindmøllevirksomheden springer 20 pladser frem og tager 1. pladsen på Corporate Knights' Global top 100 over de mest bæredygtige virksomheder, også Ørsted er i top ti.
19. JAN 2022 10.15
Klima

Vestas har taget et stort spring på det canadiske analysehus og erhvervsmagasin Corporate Knights' liste over verdens mest bæredygtige virksomheder. Således rykker vindmøllevirksomheden 20 pladser frem og indtager nu førstepladsen på listen. Det skriver vindmølleproducenten i en pressemeddelelse.

- Vi bevæger os hastigt mod en fremtid, hvor førende bæredygtighedsaktører som Vestas vil skabe mere levedygtige afkast end deres konkurrenter. Dette vil danne et stærkt fundament for at opnå en CO2-neutral økonomi i overensstemmelse med globale klimamål, siger Toby Heaps, CEO, Corporate Knights

Corporate Knights' Global 100-indeks er en årlig rangordning af verdens 100 mest bæredygtige selskaber. For at bestemme 2022-ranglisten har Corporate Knights analyseret og sammenlignet 6.914 virksomheder med en omsætning på mere end en mia. USD på baggrund af op til 24 bæredygtighedsparametre.

Vestas modtager bl.a. anerkendelsen for at have lanceret tiltag, som har gjort bæredygtigthed til en nøgleprioritet ikke bare i sin interne produktion, men også i hele leverandørværdikæden.

- Ved at etablere bæredygtighed som en prioritet på tværs af hele vores værdikæde, inklusive vores leverandørnetværk, har vi skabt mange flere muligheder for samarbejde og for at fremme den vedvarende energiindustrien. Selvom vi stadig har en lang rejse forude, er vi stolte af at bane vejen for, at vedvarende energi kan udvides uden at gå på kompromis med fremtidige generationers interesser, siger Lisa Ekstrand, Vice President og Head of Sustainability hos Vestas.

Ørsted falder men fortsat mest bæredygtige energiselskab

Også Ørsted er at finde blandt de mest bæredygtige virksomheder, men må dog se sig selv hensat til syvendepladsen. Det er et fald fra sidste års andenplads. Ørsted bryster sig dog fortsat med, at selskabet ligesom de seneste tre år er verdens mest bæredygtige energiselskab. 

- Vi har transformeret vores virksomhed fuldstændigt for at komme derhen, hvor vi er i dag, og jeg er overbevist om, at bæredygtighed vil være en grundlæggende forudsætning for alle virksomheder om kun få år. Et benchmark som Corporate Knights' Global 100 skaber en ambition om at nå til tops og spiller på den måde en vigtig rolle i at fremme virksomheders arbejde med bæredygtighed, siger Mads Nipper, der er administrerende direktør i Ørsted.

Siden sin transformation fra sort til grønt energiselskab har Ørsted flere gange været optaget på listen. For at inspirere andre virksomheder til at tage en lignende grøn rejse har Ørsted i forbindelse med offentliggørelsen af Corporate Knights liste udgivet en håndbog kaldet 'Getting on track for 1.5 °C - How governments and businesses can supercharge decarbonisation'. 

Bogen giver anvisninger til områder, hvor regeringer og virksomheder kan omsætte deres klimaambitioner til konkrete handlinger, der kan sætte yderligere fart på reduktionen af CO2.

- At tage de nødvendige skridt for at holde sig inden for en temperaturstigning på 1,5 °C handler i bund og grund hverken om teknologi eller økonomi. Det handler om lederskab, og vi har ikke en måned, uge eller dag at spilde. Det seneste år har vi set et boom i regeringers og virksomheders klimaambitioner, og 2022 må blive året, hvor ambitionerne omsættes til handling," siger Mads Nipper.

Udover Vestas og Ørsted er også Chr. Hansen Holding (2), Novozymes (35) og Coloplast (83) repræsenteret på listen. Du kan se hele listen ved at klikke her

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-kaaret-som-verdens-mest-baeredygtige-virksomhed

GDPR