
Tilbage i marts nedsatte regeringen syv regionale vækstteams, som skal give anbefalinger til, hvordan der bedst investeres i lokale styrker, som kan genstarte væksten i de enkelte landsdele. Fokus for hvert vækstteam er på de særlige potentialer, som kan blive til lokale erhvervsfyrtårne.
- Under coronakrisen har den danske samfundsmodel for alvor vist sit værd, hvor vi har samarbejdet på kryds og tværs og sammen skabt nye løsninger, som også gør vores land mere forberedt på fremtiden. Det samme gælder vores syv regionale vækstteams, hvor vi har fået nogle af de folk, som kender deres lokalområde allerbedst til at hjælpe os med at udvikle de lokale erhvervsstyrker, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) om de regionale anbefalinger.
I Nordjylland havde det lokale vækstteam særligt fokus på hvordan CO2-fangst, lagring og udnyttelse kan skabe mere vækst i Nordjylland.
Årsagen til at det nordjyske vækstteam skal have fokus på CO2-fangst er, at Region Nordjylland har den højeste CO2-udledning per indbygger i Danmark, hvilket skyldes udledninger fra cementproduktion og fossile kilder som kraftvarmeværker. Til gengæld peger undersøgelser også på, at områder som Hanstholm kan have gode forudsætninger for lagring af CO2.
Regeringen, R, SF, EL og ALT har afsat 500 mio. kr. under finansloven fra det såkaldte REACT-EU-program til at følge op på anbefalingerne.
Fyrtårnsprojekt i skorstenen
Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Vækstteam Nodjylland ønsker at gøre regionen til spydspids for fangst og andvendelse af CO2. Vækstteamet ønsker blandt andet at etablere et fyrtårnsprojekt i from af et ambitiøst demonstrationsanlæg for CO2-fangst, ligesom der skal etableres en grøn infrastruktur for indfanget CO2 og ikke midnst yderligere undersøgelser af muligheder for CO2-lagring i Nordsøen.
Konkret ønsker Vækstteam Nordjylland derfor at der skal lægges et roadmap for grøn erhvervsudvikling og grøn infrastruktur, foruden at etablere et nordjysk netværk, der kan føre ambitionerne videre.
- Den grønne omstilling kan skabe nye og spændende jobmuligheder i hele Nordjylland. Vi skal være en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden, at der kan skabes klimagevinster, vækst og beskæftigelse ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye, grønne teknologier. I Nordjylland har vi en række helt unikke styrker på det grønne område, som giver netop vores del af landet særligt gode muligheder for at gøre CO2-fangst og produktion af grønne brændsler og produkter til et fyrtårn for den nordjyske erhvervsudvikling. Det skal vi udnytte, og vi står i Nordjylland klar til at løfte opgaven, siger formanden for det nordjyske vækstteam, Michael Lundgaard Thomsen, direktør for Aalborg Portland.
Det skal i 2025-2030 føre til et storskala demonstrationsanlæg for fangst af CO2 fra en større nordjysk punktkilde, som fx Aalborg Portland, som senere kan lagres i Nordsøen eller udnyttes i PtX-processer.
Ultimativt er ønsket, at Region Nordjylland skal være en foregangsregion i Europa for til både fangst, lagring og udnyttelse af CO2.
Anbefalinger fra Vækstteam Nordjylland:
- Roadmap for grøn erhvervsudvikling og grøn infrastruktur i Nordjylland
- Fyrtårnsprojekt for demonstration af CO2-fangst
- Yderligere undersøgelse af CO2-lagring i Nordsøen
- Regulatoriske udfordringer skal ryddes af vejen
- Test af grønne løsninger skal styrke nordjyske SMV’er som leverandører
- Styrket videnoverførsel fra det nordjyske forskningsmiljø til private virksomheder
- Flere test af grønne brændsler hos offentlige aktører
- Klar til at sejle, køre og flyve på grønne brændsler
- Fokus på udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer
- Danmarks forskningsmissioner skal understøtte udviklingen af fremtidens grønne erhverv i Nordjylland
- Brug virkemidler i EU til at fremme fangst, anvendelse og lagring af CO2 samt PtX i Nordjylland
- Tiltrækning af udenlandske investeringer i CCUS
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.