DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Tinne Van der Straeten afløser Giles Dickson som direktør i WindEurope.
Jesse De Meulenaere

Tidligere belgisk energiminister bliver ny topchef i WindEurope

Tinne Van der Straeten tiltræder som adm. direktør for den europæiske vindorganisation den 2. februar 2026
12. JAN 2026 9.22
Arbejdsmarked
Navne

WindEurope har udpeget Tinne Van der Straeten som ny adm. direktør med virkning fra 2. februar 2026. Hun har senest været medlem af det belgiske parlament og var energiminister i Belgien fra 2020 til 2025. Det oplyser interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Som energiminister havde hun ansvar for udbygningen af vindenergi i Belgien og spillede en central rolle i landets håndtering af energikrisen i 2022. Samtidig har hun haft flere ledende roller i det europæiske energisamarbejde, herunder som formand for North Sea Energy Cooperation og EU’s energiministerråd.

WindEurope peger på, at Tinne Van der Straeten overtager posten på et tidspunkt, hvor Europas energisikkerhed, industrielle konkurrenceevne og klimamål er under pres. WindEuropes bestyrelsesformand, Henrik Andersen, ser Van der Straetens politiske erfaring som et væsentligt aktiv for organisationen.

- Jeg er glad for at kunne byde Tinne Van der Straeten velkommen som ny adm. direktør for WindEurope. Hun har været med til at fastholde vind højt på den politiske dagsorden i Belgien og på EU-niveau og har samarbejdet på tværs af industri og myndigheder om at forme energipolitikken og langsigtede investeringsrammer, siger Henrik Andersen, der er bestyrelsesformand i WindEurope.

Ifølge WindEurope står vindenergi i dag for omkring 20 pct. af Europas samlede elforbrug. Med de rette politiske rammer vurderer organisationen, at andelen kan stige til 34 pct. i 2030 og mere end 50 pct. i 2050. Samtidig blev der i EU kun installeret 13 GW ny vindkapacitet i 2025, hvilket er under halvdelen af det nødvendige niveau for at nå målene for 2030.

- Jeg er beæret over at blive udpeget som adm. direktør for WindEurope og taknemmelig for den tillid, der bliver vist mig. Det er et ansvar, jeg påtager mig med beslutsomhed på et afgørende tidspunkt for Europa. Vindenergi er central for Europas energiafhængighed, industrielle konkurrenceevne og klimamål. Vind er en hjemmehørende og skalerbar teknologi, som leverer prisvenlig strøm, styrker energiuafhængigheden og understøtter en konkurrencedygtig industriel base med arbejdspladser i hele Europa, siger Tinne Van der Straeten, der er kommende adm. direktør i WindEurope.

Tinne Van der Straeten afløser Giles Dickson, som i juli meddelte, at han ønskede at træde tilbage efter ti år på posten, når en afløser var fundet. Stoppet skyldes, at han i stedet besluttet at vende hjem til Storbritannien for at blive skolelærer.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/tidligere-belgisk-energiminister-bliver-ny-topchef-i-windeurope

GDPR