DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS

Verdo vil sælge to forretningsområder efter millionunderskud

Energikoncernen vil fokusere på fjernvarme, vand og elproduktion, efter at resultatet for 2025 viser et underskud på 306 mio. kr..
28. APR 2026 11.55
Energi
Erhverv
Økonomi

Verdo vil sælge Verdo Go Green og Verdo Teknik og fremover koncentrere sig om fjernvarme, vand og elproduktion. Samtidig fortsætter Verdo Energy Systems som selvstændigt selskab i koncernen. Det oplyser Verdo Energi og Forsyning i en pressemeddelelse.

Selvom årsregnskabet for Verdo endnu ikke er fremlangt, skal baggrunden for udskilningen og frasalgene findes  netop i det kommende årsresultat, som viser et underskud på 306 mio. kr. i 2025. Underskuddet skyldes især et vanskeligt år i Verdo Energy Systems. Her har store turnkey-kontrakter vist sig markant dyrere at gennemføre end forudsat ved indgåelsen.

 Samtidig har afviklingen af Verdo Trading og et utilfredsstillende resultat i Verdo Teknik bidraget negativt til det samlede resultat. Organisationsændringen ligger samtidig i forlængelse af det strategiskifte, som Verdo igangsatte i 2025, hvor målet er at skabe et mere fokuseret selskab frem mod 2030.

Ifølge Verdo spiller også eksterne forhold ind. Energimarkedet er i kraftig forandring, og geopolitisk uro har skabt større usikkerhed og påvirket rammevilkårene for forretningen. Samtidig peger virksomheden på en branche i bevægelse, hvor konsolidering og opkøb fylder mere, hvilket gør det sværere for mindre forretningsområder at stå alene. 

- Vi skal tilbage til kerneforretningen og et mere fokuseret Verdo. Vi har gennemført en række dybdegående analyser for vores forskellige divisioner og afdelinger, og de har alle peget i samme retning: Verdo står stærkest i fremtidens energimarked, hvis vi finder tilbage til vores kerneforretning, som er forsyning af varme og vand samt elproduktion på kraftvarmeværket på Randers havn, siger Jesper Vinter Barslund, der er adm. direktør i Verdo.

Verdo Go Green leverer el- og ladeløsninger til private, virksomheder og boligforeninger, mens Verdo Teknik arbejder med blandt andet gadelys, signalanlæg og elinstallationer. Begge områder ventes frasolgt, mens Verdo Energy Systems fremover skal fokusere på automation, service og mindre projekter og dermed fravælge store turnkey-opgaver.

- Der sker lige nu en konsolidering på markedet, hvor Verdo Go Green og Verdo Teknik på mange måder vil være bedre tjent med og få flere muligheder i fremtiden ved at være under andre vinger end Verdo’s, forklarer den administrerende direktør.

Ifølge Verdo får ændringerne ingen betydning for forsyningskunderne eller varmepriserne. Det fuldstændige årsregnskab for Verdos  2025 offentliggøres 12. maj 2026.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/verdo-vil-saelge-to-forretningsomraader-efter-millionunderskud

GDPR