
Energistyrelsen har tirsdag åbnet udbuddet af tre nye havvindmølleparker – Nordsøen Midt, Hesselø i Kattegat og Nordsøen Syd – med en samlet kapacitet på mindst 2,8 GW. Parkerne skal kunne levere grøn strøm til omkring tre mio. danske og europæiske hjem.
Udbuddene gennemføres med den tosidede kapabilitetsbaserede differencekontrakt (CfD), der skal giver producenterne større økonomisk sikkerhed, og de indeholder desuden krav om både bæredygtighed og social ansvarlighed. Den klarhed om udbuddene giver bliver godt modtaget af erhvervsorganisationen Tekniq repræsenterer det tekniske erhvervsliv.
- Det sender et vigtigt signal om, at Danmark fortsat har store ambitioner for den grønne omstilling og ønsker en stærk og stabil vindindustri. Klarhed om rammer og støtte er afgørende for, at virksomhederne kan planlægge langsigtet. Kun på den måde kan vi undgå en gentagelse af sidste års fiasko, hvor ingen bød, siger Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i Tekniq.
Han understreger, at Danmark befinder sig i en skærpet international konkurrencesituation, hvor både USA og Kina påvirker markedsvilkårene for havvind.
- Vi står i en skærpet international konkurrencesituation, hvor Trump i USA har skabt usikkerhed omkring amerikanske havvindmølleparker, mens Kina med massiv statsstøtte til sin vindindustri erobrer større og større markedsandele rundt om i verden. Danmark kan ikke se passivt til, mens markedsforholdene ændrer sig hastigt. Derfor er det rigtigt og nødvendigt med en model, der giver havvindsproducenter den fornødne fleksibilitet, der skal sikre grøn energi til både familier og erhvervsliv, siger Troels Blicher Danielsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















