Egentligt skulle den 210 mia. kr. dyre energiø i Nordsøen, som blev vedtaget i 2020 af Folketinget, hvile i sig selv økonomisk. Men i den nuværende form er det langt fra tilfældet. Således har økonomer regnet sig frem til, at staten i stedet står til at miste 50 mia. kr. på projektet. Derfor har klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) onsdag meddelt, at man udskyder udbuddet for projektet til efteråret for at regne på alternative, billigere modeller for projektet.
Den beslutning møder ros hos tænketanken Kraka Advisory, som siden vedtagelsen af energiøen med udgivelsen af flere rapporter har arbejdet på at oplyse om energiøens økonomi og herunder risiko for underskud, som skatteborgerne kommer til at hænge på.
- Hatten af for ministeren, der endnu en gang får afværget en katastrofe for danskernes penge. Vi føler stærkt for den grønne omstilling i Kraka Advisory, men vi mener sagtens, at udbygningen både kan være til gavn for klimaet og statsfinanserne. Sammen med lukningen af den åbne dør er Danmark nu bedre rustet og godt på vej til en omkostningseffektiv omstilling af vores energisektor, siger Peter Mogensen, der er direktør for Kraka Advisory, i en meddelelse.
Ifølge Kraka var energiøen i Nordsøen ikke blot historisk dyr, men havde også lange udsigter, da den var planlagt til at stå klar med tre GW i 2033, og var således ikke en hjælp for den akutte grønne omstilling. Energiøen ville således ikke kunne bidrage til at nå Danmarks 2030-mål, da den havde en etableringstid på 13 år fra vedtagelsestidspunktet.
Deusden peger tænketanken på, at Folketinget for nylig blevet enige om et udbud af seks GW havvind, som staten forventer at tjene penge på.
"Man kan altså godt tjene penge på havvind, og derfor er det utvetydigt en god dag i dag for skatteborgerne, der slipper for en ekstraregning på 50 mia. kr.," lyder det fra Kraka Advisory.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.