En ny opgørelse viser, at svenske kommuner har stået i vejen for en lang række svenske vindmølleprojekter i år. Således har de svenske kommuner benyttet deres vetoret til at standse 26 ud af 29 planlagte landbaserede vindkraftprojekter i perioden fra 1. januar til 12. september 2025.
Det svarer til, at 346 ud af 359 planlagte vindmøller ikke kan realiseres, og som ellers kunne have bidraget med 7,3 TWh årlig elproduktion.
Tallene er udarbejdet af Westander Klimat och Energi for Green Power Sweden og viser en markant stigning i antallet af afviste projekter sammenlignet med tidligere år, hvor mellem 50 og 70 pct. normalt blev godkendt.
- I praksis bliver næsten alle projekter bremset, og investeringer i ny VE risikerer at udeblive helt, siger Ina Müller Engelbrektson fra Green Power Sweden.
Ifølge analysen skyldes udviklingen blandt andet, at den svenske regering endnu ikke har indført den varslede kompensation til kommuner og lokalsamfund, som blev annonceret i september 2024. Og med udsigten til yderligere kompensation og økonomisk støtte i en nær fremtid har altså fået de svenske kommuner til at slå bremsen i på en række projekter.
- For at kommunerne skal sige ja til nye vindprojekter, er det nødvendigt, at regeringen omgående sørger for, at kompensationen til kommunerne udbetales, samt at de lovede incitamenter til naboer og lokalsamfund bliver realiseret. Hver måneds forsinkelse betyder, at projekter udskydes eller aldrig bliver til noget, siger Ina Müller Engelbrektson.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.