DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Cerius har nu overtaget elnettet i Næstved

Energistyrelsen har godkendt sammenlægningen af NKE-Elnet og Cerius. Og per 31. oktober er førstnævnte blevet en del af Cerius.
4. NOV 2025 14.44
Energi
Erhverv

Sammenlægningen af elnetselskaberne NKE-Elnet og Cerius er blevet godkendt af Energistyrelsen. Dermed bliver de 18.000 elkunder i det centrale Næstved en del af Cerius fra den 31. oktober 2025. Det oplyser Cerius i en meddelelse.

- Vi er glade for at kunne byde velkommen til de 18.000 elkunder i Næstved. Ligesom alle andre steder i vores forsyningsområde kommer vores fokus til at være på at sikre en robust forsyning i byen og fremtidssikre elnettet til kundernes behov, siger Cäthe Bay-Smidt, der er chef i Cerius.

Ifølge selskabet betyder overgangen, at kunderne i Næstved fra den 1. februar 2026 bliver afregnet med Cerius’ tariffer. Det vil medføre en prisstigning, da NKE-Elnet siden maj har haft midlertidigt lave tariffer for at kompensere for tidligere for høje opkrævninger.

Cerius oplyser, at tarifferne til privatkunder ligger omtrent på niveau med de priser, NKE-Elnet havde frem til udgangen af april. Hvor stor prisforskellen bliver for den enkelte kunde, afhænger af forbruget og forbrugsmønsteret.

Driften af Cerius’ elnet varetages af selskabet Nexel, der blandt andet står for udbedring af eventuelle strømafbrydelser. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/cerius-har-nu-overtaget-elnettet-i-naestved

GDPR