DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk Erhverv: Trump-beslutning er godt nyt for danske virksomheder

Dansk Erhverv kalder præsident Trumps beslutning om at sænke tolden på kinesiske varer for en positiv udvikling.
30. OKT 2025 9.42
Internationalt
Politik
Økonomi

Dansk Erhverv betegner præsident Trumps beslutning om at sænke tolden på kinesiske varer som en positiv udvikling, der rækker langt ud over USA og Kina. Ifølge erhvervsorganisationen kan den nedtrappede handelskonflikt skabe mere stabilitet i den globale økonomi, til gavn også for danske eksportvirksomheder.

- Det er meget positivt også for Europa og Danmark, at verdens to største økonomier i går formåede at afværge en truende eskalation i deres handelsrelationer. Alting blev bestemt ikke løst med nattens møde mellem de to præsidenter, men det er særdeles vigtigt, at de kunne sende et klart signal til omverden om mere stabilitet og mindre konfrontation i den globale økonomi, siger fagchef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen. Han fortsætter:

- Det er godt nyt også for danske virksomheder, som nemt kunne blive fanget i en krydsild med øget usikkerhed og forværrede afsætningsforhold, hvis mødet havde fået et andet, mere negativt udfald. 

Ifølge Trump vil USA sænke tolden på kinesiske varer med 10 procent, så den fremover vil være på 47 procent. Landene er desuden blevet enige om en aftale om sjældne jordarter, som løber et år og kan forlænges. Sjældne jordarter bruges i produktionen af en lang række elektroniske produkter, og Kina er en vigtig eksportør.

ap

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/dansk-erhverv-trump-beslutning-er-godt-nyt-for-danske-virksomheder

GDPR