DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nedskrivninger trækker Ørsted-regnskab i minus

På trods af øget produktion i tredje kvartal leverer Ørsted et minus på 1,7 milliarder kroner. Selskabet fastholder dog forventningerne til hele året.   
5. NOV 2025 8.38
Erhverv
Økonomi

Med gennemførelsen af en milliardstor kapitaludvidelse og et nyligt salg af ejerandele af havvindparken Hornsea 3 står Ørsted med en kassebeholdning, der kan klare lidt af hvert.

I tredje kvartal måtte det danske energiselskab alligevel indkassere et minus på 1,7 milliarder kroner på bundlinjen. Det negative resultat skyldtes dog i høj grad nedskrivninger for 1,76 milliarder kroner, der altså i høj grad var medvirkende til at gøre sorte tal røde.

I Ørsteds tilfælde er det igen de amerikanske havvindprojekter, der driver nedskrivningerne. I noterne til regnskabet opgør selskabet selv stigende importtold og påvirkningerne fra det byggestop, der blev indført af de amerikanske myndigheder på havvindparken Revolution Wind som hovedårsagerne til nedskrivningernes omfang.

Administrerende direktør Rasmus Errboe kigger i sine bemærkninger til regnskabet fremad og fokuserer på de positive nyheder.

- Jeg er tilfreds med de gode fremskridt på vores igangværende projekter og vores solide drift. Selv om vindhastighederne var lavere i kvartalet, øgede vi vores strømproduktion med otte procent sammenlignet med tredje kvartal sidste år, siger han.

Fastholder forvetninger til årets resultat

Ørsted fastholder sin forventning til regnskabsåret om et driftsoverskud på mellem 24 og 27 milliarder kroner.

Det forventes også, at de igangværende projekter vil forbedre Ørsteds driftsresultat med mellem 11 og 12 milliarder kroner årligt, når de engang er færdigbygget.

Til gengæld har Ørsted skruet ned for de strategiske ambitioner og vil fremover udelukkende satse på europæiske havvindprojekter.

Det har samtidig betydet, at man forventer at reducere medarbejderstaben med omkring 2000 personer frem mod 2017, i takt med at de eksisterende projekter afsluttes.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nedskrivninger-traekker-oersted-regnskab-i-minus

GDPR