DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
El og omgivelsesvarme fra varmepumper fylder stadig mere i varmeforsyningen. Varmepumper bruger el til at udnytte varme fra omgivelserne, og tilsammen udgør de den samlede varmeproduktion.
Energistyrelsen

Energistyrelsen: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk

Både udrulning af små og store varmepumper er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler.
31. OKT 2025 14.12
Energi

Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. 

Energistyrelsens endelige energistatistik for 2024 viser nemlig, at produktionen af varme fra store varmepumper og elkedler i fjernvarmesystemet steg med 17 pct. fra 2023 til 2024. Ligeledes steg varmeproduktionen fra små varmepumper i husstande med 10 pct. i samme periode.

Samtidig ses et fald i brugen af fossile brændsler.

- Elektrificering af varmeforsyningen er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Både store og små varmepumper er en meget effektiv måde at producere varme, og de kører på strøm frem for fossile brændsler. Elektrificering af varmeforsyningen er derfor et vigtigt skridt mod, at Danmark når sine klimamål og får en grøn og bæredygtig energisektor, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Stine Leth Rasmussen.

Statistikken bekræfter i øvrigt de tendenser, der var i den foreløbige energistatistik fra marts:

  1. Forbruget af kul faldt i 2024 med 36 pct. sammenlignet med 2023.
  2. Godt 80 pct. af det samlede årlige elforbrug blev dækket af vedvarende energi i 2024.
  3. Det øgede antal elbiler på de danske veje sætter også sine aftryk i statistikken, bl.a. gennem et fald i benzinforbruget på cirka 5 pct.

Den endelige energistatistik er Energistyrelsens mest omfattende statistik om Danmarks energiproduktion og -forbrug. Du kan dykke endnu mere ned i energistatistikken her.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/energistyrelsen-varmeforsyningen-i-danmark-bliver-mere-elektrisk

GDPR