Der er både godt og dårligt nyt at finde i de seneste klimaløfter fra verdens lande. Regeringer verden over har forud for FN's klimatopmøde COP30 i Belém, Brasilien, næste måned opdateret deres planer for at handle på klimaområdet. Dem har FN's klimakonvention (UNFCCC), som koordinerer den internationale klimahandling, nu kigget og analyseret på. Planerne gælder for de næste ti år.
Den gode nyhed først. Hvis de løfter, som verdens lande nu har givet, bliver overholdt, vil de globale CO2-udledninger falde med ti procent frem mod 2035 sammenlignet med niveauet i 2019. Det er første gang, at UNFCCC forudser et stabilt fald i de globale udledninger, som er steget konstant siden 1990.
- Menneskeheden bøjer nu tydeligt for første gang kurven for udledninger nedad, selv om det stadig slet ikke er hurtigt nok, siger Simon Stiell, leder af UNFCCC, i en erklæring.
- Så selv om retningen forbedrer sig hvert år, har vi i alvorlig grad brug for at øge tempoet og hjælpe lande med at skrue op for klimahandlingen.
Slet ikke nok
Det leder til den dårlige nyhed, som Simon Stiells udtalelser giver et hint om. Faldet på ti procent er slet, slet ikke nok.
Verdens lande har med Parisaftalen fra 2015 sat et mål om at begrænse den globale opvarmning til højst 2,0 grader og helst 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau.
Grænsen er sat ved 1,5 grader, fordi temperaturstigninger over det vil føre til flere uoprettelige skader og alvorligere konsekvenser for menneskeheden. Hvis målet skal holdes i live, skal de globale udledninger falde med 60 procent frem mod 2035.
Der er dermed ifølge Simon Stiell ingen tvivl om, at ambitionerne ved klimatopmødet i Brasilien, som begynder 10. november og varer to uger, bør være meget høje.
- Det er nu tid for COP30 og verden at reagere og vise, hvordan vi vil sætte tempoet op. Vi er stadig med i ræset. Men for at sikre en beboelig klode for alle otte milliarder mennesker i dag skal vi hurtigt skrue op for tempoet både ved COP30 og hvert år derefter, siger han.
Flere usikkerheder i analyse
Der er usikkerheder ved FN-analysen. Det var kun 64 af de næsten 200 lande i Parisaftalen, som havde indsendt deres endelige klimaplaner ved deadlinen i september. De lande står for 30 procent af de globale udledninger.
Derfor er analysen også baseret på mål, som lande har offentliggjort, men ikke officielt indgivet til FN. Det gælder for eksempel mål fra Kina og EU.
Kina er verdens største forurener og står for 29 procent af de globale udledninger. Landet lovede sidste måned inden 2035 at skære sine udledninger med syv til ti procent i forhold til topniveauet, der ventes allerede at være eller snart blive nået.
Samtidig sigter Kina efter "at gøre det bedre" end målet.
EU vil frem mod 2035 skære udledningerne med mellem 66,25 procent og 72,5 procent sammenlignet med niveauet i 1990.
Analysen indeholder også amerikanske løfter fra 2024 om at mindske CO2-udledningen, selv om der er tale om planer, som den amerikanske præsident, Donald Trump, ventes at skrotte. Han har, ligesom første gang han var præsident, valgt at trække USA, som er verdens næststørste CO2-udleder, ud af Parisaftalen.
Den gennemsnitlige globale opvarmning er i dag omkring 1,4 grader. Mange forskere vurderer, at grænsen ved 1,5 grader kan blive brudt før udgangen af dette årti, fordi der stadig bliver brændt olie, kul og gas af i store mængder.
Forskerne understreger dog, at det stadig er værd at bekæmpe temperaturstigningerne. Hver en decimal højere temperatur har betydning for, hvordan verden ser ud i fremtiden.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
