DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En russisk soldat står vagt nær atomkraftværket Zaporizjzja, der har seks reaktorer. (Arkivfoto). - Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Ukrainsk atomkraftværk får igen strøm udefra efter 30 dage uden

Stort atomkraftværk producerer ikke strøm, men har brug for strøm udefra. Torsdag er forbindelsen genoprettet.  
23. OKT 2025 11.10
Energi
Internationalt
Sikkerhed

Atomkraftværket Zaporizjzja, som i 30 dage har fået sin strøm fra dieselgeneratorer, har igen forbindelse til ekstern strøm. Således har ingeniører repareret en beskadiget højspændingsledning. Det oplyser den russiskindsatte ledelse af atomkraftværket torsdag.

Værket producerede omkring en femtedel af Ukraines elektricitet før krigen. Men det har været lukket ned, siden russiske styrker overtog det nogle uger inde i den russiske invasion af nabolandet. Det har dog fortsat brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemer. Det forhindrer reaktorerne i at nedsmelte.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skrev tidligere torsdag, at det ville være "et afgørende skridt for nuklear sikkerhed" med genoprettelsen af ekstern strøm.

Den russiske ledelse af værket har takket IAEA for at hjælpe med at få en lokal våbenhvile på plads. Våbenhvilen var med til at sikre, at arbejdet kunne udføres, lyder det i en pressemeddelelse fra ledelsen.

Samtidig giver atomledelsen udtryk for et håb om, at den lokale våbenhvile fortsætter. Det vil give mulighed for, at også en anden ekstern forbindelse kan repareres. Den har været nede siden 7. maj.

Atomvagthunden IAEA har gentagne gange udtrykt bekymring for sikkerheden ved atomkraftværket på grund af kampe i nærheden.

Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at beskyde området - og de har også givet hinanden skylden for den seneste strømafbrydelse.

I samme periode som afbrydelsen har Rusland intensiveret sine angreb på det ukrainske strømnet, som i vinterperioderne har været et hyppigt russisk mål.

/ritzau/Reuters
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/ukrainsk-atomkraftvaerk-faar-igen-stroem-udefra-efter-30-dage-uden

GDPR