AARHUS: Planerne om at udbygge Aarhus med solcelleparker på op til 1.600 hektar er reelt lagt på is. De mange solceller skulle skubbe på ambitionerne i Aarhus' klimaplan op at være klimaneutral i 2023. Men ifølge Teknik og Miljø er alle 12 varslede projekter enten trukket tilbage eller sat på mangeårig pause. Årsagerne er blandt andet stigende omkostninger, faldende elpriser og dermed lavere profit , som er faldet fra cirka 20 pct. til syv pct. Ifølge et notat vurderer Teknik og Miljø, at det kun kan betale sig at bygge VE-anlæg i Aarhus, hvis de er på mindst 100 hektar. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Udover de faldende indtjeningsmuligheder har Energinet varslet en reservation af et 400 meter bredt tracé til el-ledninger og transformationsstationer – netop i områder udset til solceller. Det kan føre til planlægningsforbud frem til 2033 og dermed blokere for nye anlæg i otte år. Byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) er stærkt utilfreds med den sene orientering.
- Det er dybt kritisabelt, at jeg har skullet hive og slæbe de her oplysninger ud af rådmanden og forvaltningen. Jeg har brugt seks uger på at rykke, inden jeg fik svar. Men forvaltningen har jo allerede ved årsskiftet kunnet informere byrådet om, at udbygningen af solcelleparker er gået helt i stå, siger han.
Rolf Johnsen, klima- og energichef i Aarhus Kommune, vurderer, at ændringerne kun vil påvirke CO2-udledningen i kommunen i begrænset omfang. Ifølge beregninger fra Energistyrelsen vil den reducerede udledning være relativt lille. Han peger samtidig på, at kommende havvindmølleparker i Danmark også vil forsyne aarhusianerne med vedvarende energi.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.