DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

TotalEnergies sælger halvpart i 11 tyske batteriprojekter

Energiselskabet har indgået en aftale med Allianz Global Investors om 11 batterilagringsprojekter i Tyskland med en samlet kapacitet på næsten 800 MW.
6. MAR 2026 11.45
Energilagring
Erhverv

TotalEnergies har indgået en aftale om at sælge 50 pct. af sin ejerandel i en portefølje af 11 batterilagringsprojekter i Tyskland til kapitalforvalteren Allianz Global Investors. Projekterne har en samlet kapacitet på 789 MW og 1628 MWh.
Det oplyser TotalEnergies i en pressemeddelelse.

De 11 projekter er udviklet af Kyon Energy, der er et datterselskab af TotalEnergies, og de forventes alle at være i drift senest i 2028. Den samlede investering i projekterne er omkring 500 mio. euro, hvoraf cirka 70 pct. skal finansieres med gæld. TotalEnergies vil fortsat stå for driften af anlæggene.

Batterisystemerne skal bidrage til at reducere trængsel i elnettet og skabe større fleksibilitet i det tyske elsystem i takt med, at andelen af vedvarende energi stiger.

- Vi er glade for at byde Allianz velkommen som partner i 11 af vores batterilagringsprojekter med en samlet kapacitet på næsten 800 MW. I tråd med vores forretningsmodel giver transaktionen os mulighed for at optimere vores kapitalallokering i vores integrerede elaktiviteter og bidrager til at forbedre sektorens rentabilitet. Operationen styrker samtidig vores udvikling i Tyskland, Europas største elmarked, hvor vi udruller vores strategi for stabil, ren elproduktion, siger Stéphane Michel, der er præsident for Gas, Renewables & Power i TotalEnergies.

Aftalen forventes gennemført, når de nødvendige myndighedsgodkendelser og øvrige betingelser er opfyldt.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/totalenergies-saelger-halvpart-i-11-tyske-batteriprojekter

GDPR