DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

InCommodities investerer i batterilagring i Polen

Det danske energihandelsselskab går ind i sit første batterilagringsprojekt i Polen i samarbejde med udvikleren Low Carbon. Anlægget ventes i drift fra 2027.
5. MAR 2026 11.03
Energilagring
Erhverv

InCommodities har foretaget sin første investering i batterilagring i Polen gennem et nettilsluttet batterilagersystem udviklet i partnerskab med vedvarende energiselskabet Low Carbon. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter et batterilagersystem på 8 MW med to timers lagring og en samlet kapacitet på 16 MWh pr. cyklus. Anlægget ventes at blive et af Polens første selvstændige, nettilsluttede batterilagersystemer og planlægges sat i drift i 2027.

Ved fuld afladning kan systemet levere elektricitet svarende til det gennemsnitlige forbrug hos omkring 30.000 polske husstande i en periode på to timer.

Polen gennemgår i disse år en markant ændring i sit energimiks med hurtig vækst i produktionen fra vedvarende energikilder samtidig med, at store dele af elsystemet fortsat er baseret på kul. I den forbindelse bliver behovet for fleksibel kapacitet til at balancere udbud og efterspørgsel i elsystemet større.

- Denne investering markerer InCommodities’ første investering i batterilagring i Polen. Polens energimiks er under forandring, hvilket øger betydningen af fleksibilitet i systemet, og projektet afspejler vores overbevisning om, at batterilagring vil spille en afgørende rolle i at muliggøre energiomstillingen, siger Andreas Sommer Schwartz, der er Head of M&A and Strategic Growth i InCommodities.

Projektet udvikles gennem et joint venture mellem LC Energia, der er Low Carbons majoritetsejede polske selskab i partnerskab med udvikleren Evercon, og InCommodities. LC Energia står for opførelsen, mens Goldbeck er udpeget som EPC-leverandør, og Trina leverer batteriteknologien.

Investeringen er en del af InCommodities’ Sustainable Investment Initiative, som blev lanceret i 2023 med fokus på investeringer i teknologi, projekter og løsninger, der skal understøtte omstillingen mod netto-nuludledning.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/incommodities-investerer-i-batterilagring-i-polen

GDPR