DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Andel og FCK udvider samarbejde: Vil inspirere flere piger til en fremtid i fodbold

Parterne udvider samarbejdet med nyt initiativ, Hall of Femme, skal hylde landets 55.874 pigefodboldspillere og styrke troen på en fremtid i sporten.
9. MAR 2026 13.43
Erhverv

Andel og F.C. København lancerer nu initiativet Hall of Femme, der skal hylde og synliggøre landets 55.874 pigefodboldspillere. Initiativet udspringer af parternes partnerskab fra februar 2025 og har til formål at inspirere flere unge piger til at forfølge deres fodbolddrømme. Det oplyser Andel i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at mange piger stopper med at spille fodbold i teenageårene. Ifølge parterne skyldes det blandt andet mangel på synlige rollemodeller og praktiske udfordringer, der gør det sværere at fortsætte i sporten.

- Mange piger forlader fodbolden, når de rammer teenageårene. Ikke fordi de mangler talent eller vilje, men fordi de har færre synlige rollemodeller og mange praktiske udfordringer, der spænder ben for dem. Det er vigtigt at de mærker, at deres fodbolddrømme kan blive til virkelighed - og det gør vi nu noget ved, siger Rikke Trikker, der er HR- og kommunikationsdirektør samt Senior Vice President i Andel.

Som en del af initiativet kan pigefodboldspillere blive optaget i Hall of Femme. Blandt deltagerne trækkes der lod om at blive portrætteret på bannere i Parken, hvor de skal repræsentere en generation af unge fodboldspillere.

Derudover oprettes et årligt Hall of Femme-legat på 20.000 kr., som uddeles til to spillere i alderen 14–19 år. Midlerne kan blandt andet bruges til transport, udstyr eller kompensation for tabt indtægt fra et fritidsjob.

Initiativet indebærer også, at spillere og trænere fra F.C. Københavns kvindehold besøger klubber for at holde træning og dele erfaringer om vejen mod en mulig professionel fodboldkarriere. Initiativet blev lanceret 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag.

amp

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/andel-og-fck-udvider-samarbejde-vil-inspirere-flere-piger-til-en-fremtid-i-fodbold

GDPR