DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Guidelinen indeholder anvisninger til at risikovurdere teknologien, eksempler på HSE-planer og en indføring i, hvordan man kan arbejde med sikkerhedsledelse.
DBI

Ny guide skal føre til hurtigere og mere sikker PtX

Power-to-X-branchen har fået en online guideline, der lægger grunden for en hurtig og sikker implementering af den grønne teknologi.
20. SEP 2024 11.27
Sikkerhed

PtX-branchen har far på udviklingen, men med nye teknologi følger også nye risici. Men nogle af de risici skal en ny online guide forsøge at gøre op med. Opslagsværket giver overblik over relevante standarder og nødvendige godkendelser sammen med en opskrift på det nødvendige sikkerhedsarbejde. 

Guiden bliver kaldt "Safe and Faster Power-to-X", og er lavet af de to GTS-institutter DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og FORCE Technology. Guidelinen er kommet til verden som en del af Energy Cluster Denmarks forsknings- og innovationspartnerskab MissionGreenFuels, oplyser DBI i en pressemeddelelse.

Guiden skal dog ikke kun være behjælpelig med at højne sikkerheden, den skal også hjælpe med at rydde nogle af forhindringerne af vejen, som ofte viser sig ved ny teknologi i form af tøvende myndigheder, lokal modstand og altså også en manglende sikkerhedskultur.

- Virksomhederne kan allerede på idestadiet slå op i guidelinen og se, hvilke standarder de skal følge, hvilke godkendelser der er brug for, og hvilket sikkerhedsmæssigt forarbejde et givent projekt kræver. Dermed kan guidelinen hjælpe til at accelerere processen med at projektere, opføre og drive Power-to-X-anlæg, siger Jesper Sjørvad, der er principal consultant, landbased Power-to-X i DBI.

Skal hjælpe med at skabe sikkerhedskultur på rekordtid

For at lette arbejdet med at gøre Power-to-X så sikker som mulig, indeholder guidelinen både opskrifter på, hvordan man risikovurderer teknologien, eksempler på HSE-planer (Health, Safety and Environment) og en indføring i, hvordan man kan arbejde med sikkerhedsledelse.

- At følge standarder er ikke det samme som, at noget nødvendigvis er sikkert. Over halvdelen af alle ulykker i brintbranchen skyldes menneskelige fejl, og den slags kan man ikke styre med standarder. Vi prøver at fylde hullerne mellem standarder og godkendelser ud ved også at fokusere på sikkerhed, for en sikkerhedskultur kan ikke umiddelbart overtages fra andre industrier – den skal bygges op, siger Jesper Sjørvad.

Da Power-to-X-branchen stadig træder sine barnesko, har den ikke en lang tradition med sikkerhedskultur at trække på. Olie- og gasindustrien brugte 30 år på at bygge en sikker arbejdskultur, og offshore vind-branchen er efter 15-20 år nået langt men stadig ikke helt i mål. Håbet er, at guidelinen kan bidrage til at skabe et fundament, så sikkerhedskulturen på tværs af Power-to-X-aktørerne kan være acceptabel om blot 5-10 år, lyder det fra DBI.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/ny-guide-skal-foere-til-hurtigere-og-mere-sikker-ptx

GDPR