DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Brintbranchen: Ubrugte IPCEI-midler bør sættes i arbejde

Over 500 millioner kr. i ubrugte midler fra EU’s brintstøtteprogram IPCEI ligger fortsat ubrugt, og det møder nu kritik fra Brintbranchen.
14. OKT 2025 16.19
Energi
Politik
Økonomi

"Få nu pengene i arbejde."

Så kort er meldingen fra Brintbranchen, der efterspørger en klar udmelding fra regeringen om de ubrugte såkaldte IPCEI-midler på over 500 mio. kr., som lige nu samler støv i statskassen, frem for at bidrage til den grønne omstilling.

- Det er vigtigt, at pengene kommer ud at arbejde hurtigst muligt, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

- Vi lever i en tid, hvor der er massivt behov for at accelerere den grønne omstilling og ikke mindst sikre øget dansk produktion af grønne brændstoffer. Det er en ret lav barre at sætte, at de midler vi allerede har afsat, trods alt også kan komme ud at arbejde. Det er ærligt talt uforståeligt, at det skal tage så lang tid, ikke mindst i lyset af regeringens retteligt høje ambitioner på det grønne område.

Danmark deltog i 2021-2022 i EU’s IPCEI-runde for brint, men i 2024 stod det klart, at ikke alle de afsatte midler kunne bruges af de oprindelige støttemodtagere.

Ifølge den politiske aftale skal pengene i sådanne tilfælde anvendes til andre projekter inden for brint og Power-to-X, men Brintbranchen oplever, at sagen står stille.

- Vi har brug for klarhed og for nye investeringer, og regeringen bør få pengene udmøntet i år, ikke mindst af hensyn til et mere resilient Europa, hvor vi bliver mindre afhængige af import fra tredjelande, siger Tejs Laustsen Jensen.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/brintbranchen-ubrugte-ipcei-midler-boer-saettes-i-arbejde

GDPR