
Et stort grønt energiprojekt i Aalborg, Fjord PtX, er blevet forsinket og markant dyrere først antaget. Projektet, som efter planen skal producere 90.000 ton grønt flybrændstof årligt og levere varme til 11.000 husstande, skulle oprindeligt stå færdigt i 2028 med en kapitalinvestering på 11-15 mia. kr. – nu lyder estimatet på 15-18 mia. kr., og den forventede idriftsættelse er rykket til 2030. Det skriver Nordjyske.
Brintprojektet skal placeres ved Nordjyllandsværket i Aalborg og kræver investeringer fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) samt godkendelse fra syv nordjyske kommuner. Aftalen med kommunerne mangler dog stadig, og først herefter kan en endelig investeringsbeslutning tages.
Ifølge tænketanken Kraka Economics er det dog tvivlsomt, om offentlige investeringer i brintbaserede flybrændstoffer er økonomisk forsvarlige. Det viser et endnu ikke udgivet notat fra tænketanken.
- Flybrændstoffer er en af de dyreste måder at få CO2-reduktioner på. Derfor bør det fra et økonomisk synspunkt være nogle af de sidste reduktioner, vi foretager os, siger Anders Toftegaard Madsen, der er økonom ved Kraka Economics.
Borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen afviser dog kritikken og fastholder troen på projektets potentiale.
- Vi kan producere næsten fire gange Danmarks indenrigsflyvning, hvis vi lykkes med det her. Så det, vil jeg tro, er en ret god businesscase, siger Lasse Frimand Jensen, der er borgmester i Aalborg Kommune.
Hos Fjord PtX, som har af Copenhagen Infrastructure Partners som hovedinvestor, oplyser man, at en endelig aftale forventes inden for en overskuelig tidshorisont, og at investeringsbeslutningen ventes taget i starten af 2027, og håbet er at begynde produktionen af flybrændstof i 2030. .
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.