
En række erhvervsskoler får nu mulighed for at gøre deres uddannelser grønnere med støtte fra Villum Fonden, der samlet uddeler knap 50 mio. kr. Midlerne skal blandt andet bruges på nye undervisningsforløb og særlige grønne linjer, som skal styrke fremtidens faglærtes kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Det oplyser Villum Fonden i en pressemeddelelse.
Pengene skal blandt andet gå til undervisning i bæredygtige materialer, energieffektivitet, elektrificering og nye teknologiske løsninger. Samtidig får erhvervsskolerne mulighed for at opkvalificere undervisere, styrke samarbejdet med virksomheder og indrette undervisningsfaciliteter, der understøtter grøn læring.
- Behovet for nye kompetencer inden for grøn omstilling er stort, og her spiller de faglærte en vigtig rolle. Vi vil gerne bidrage til, at erhvervsskolerne kan give eleverne den viden og de færdigheder, der bliver efterspurgt, og som er nødvendige for den grønne omstilling, siger Ole Laursen, der er uddelingschef i Villum Fonden.
Støtten gives gennem Villum Fondens pulje Grønnere EUD og går til erhvervsskoler i hele landet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















