DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Norwegian vandt udbuddet af den første grønne indenrigsrute. Men nu stiller ny rapport spørgsmålstegn til klimavenligheden.
Transportministeriet /Ulrik Jantzen

Rapport: 'Grøn' flyrute udleder mere CO2 end fossilt brændstof

Ny rapport viser, at Norwegians nye indenrigsrute med biobrændstof udleder mere CO2 end almindeligt jetfuel.
14. OKT 2025 14.11
Energi
Energilagring
Power-to-X

I sidste uge blev det offentliggjort, at at Norwegian var blevet tildelt udbuddet om Danmarks første grønne indenrigsrute, som bliver fra Aalborg Lufthavn til København. Ruten, der forventes at gå i luften 1. marts 2026, blev præsenteret som et "et historisk skridt for dansk luftfart."

- Vi har igennem hele processen arbejdet for, at den grønne indenrigsrute skulle blive så grøn som muligt og starte så hurtigt som muligt.  Nu bliver to af Danmarks største lufthavne forbundet med en rute, hvor der bliver brugt så meget grønt flybrændstof som muligt på det enkelte fly. Det kan forhåbentligt være med til at bane vejen for, at flere luftfartsselskaber vil benytte mere grønt flybrændstof i fremtiden, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) i forbindelse med annonceringen. 

Men nu sår ny rapport tvivl om, hvor grøn flyruten i virkeligheden er, da biobrændstoffer på verdensplan udleder 16 pct. mere CO2 end de fossile brændstoffer, de erstatter. 

Rapporten, der er bestilt af miljøorganisationen Transport & Environment og udarbejdet af den britiske konsulentvirksomhed Cerulogy peger på, at 90 pct. af det bæredygtige brændstof, der produceres i dag, stammer fra afgrøder. Det skriver Politiken. "At brænde afgrøder af som brændstof skubber os kun længere i den forkerte retning," siger Cian Delaney, kampagneleder for biobrændstoffer i organisationen, i en pressemeddelelse.

Ifølge professor Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet betyder det, at den planlagte grønne indenrigsrute mellem Aalborg og København i virkeligheden vil udlede mere CO2 end fossilt brændstof. "I sin nuværende form er ruten en virkelig dårlig idé, som spilder mange penge på en løsning, der ikke kan skaleres", skriver han i en mail til mediet. I stedet bør midlerne investeres i produktion af Power-to-X-brændstoffer baseret på vedvarende energi fra sol og vind.

Transportminister Thomas Danielsen (V) forsvarer dog projektet og kalder biobrændstof "et skridt på vejen", mens han understreger, at det langsigtede mål er jetfuel produceret med Power-to-X: "Men i stedet for at vente med at gøre noget, etablerer vi nu en grøn lufthavnsterminal for dem, der vil tanke grønt, og et udbudssystem, der understøtter udrulningen", tilføjer ministeren.

 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/rapport-groen-flyrute-udleder-mere-co2-end-fossilt-braendstof

GDPR