DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

DI: Tempoet i klimaindsatsen skal sættes op

Dansk Industri efterlyser klare rammer, stabile vilkår og hurtigere processer.
6. OKT 2025 9.10
Klima
Politik

Danmarks vej mod 2030-målet for klimaet er på rette spor, viser regeringens Klimaprogram 2025.

Men Dansk Industri understreger dog, at tempoet i implementeringen skal øges markant, hvis virksomhederne skal kunne accelerere omstillingen frem mod klimaneutralitet i 2045. Klimaindsatsen er ifølge DI tæt koblet til både konkurrenceevne og sikkerhedspolitik.

Selvom de politiske mål er fastlagt, peger DI på behovet for at omsætte beslutningerne til konkrete resultater.

-  Det gælder forsinkelser i udbygningen af elnettet, langvarige myndighedsprocesser og afgiftsfritagelsen af ledningsført biogas, som lige nu bremser omstillingen for mange danske virksomheder, siger Anne Højer Simonsen, klimachef i DI.

Konkrete virkemidler 

Når Danmark fastlægger sit nye klimamål for 2035, fremhæver DI, at det er afgørende, at målene kobles til konkrete virkemidler og finansiering.

Virksomhederne skal kunne planlægge og investere med tryghed for, at de politiske forudsætninger ikke ændres, hvis tempoet i den grønne omstilling skal fastholdes.

- Kun med tydelige og stabile rammer for virkemidler og finansiering kan vi sikre, at vi når vores mål for 2035, og fastholder tempoet i den grønne omstilling, lyder det fra klimachefen. 

DI ser samtidig muligheder for dansk lederskab i den globale klimaindsats, blandt andet gennem EU’s klimalov og COP30 under dansk EU-formandskab.

Ifølge Anne Højer Simonsen er det afgørende, at Danmark og EU står fast, da det styrker både europæisk konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og danske virksomheders muligheder for at levere grønne løsninger. 
 
 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/di-tempoet-i-klimaindsatsen-skal-saettes-op

GDPR