
Det kan blive dyrt for verdens rederier, men i Danmark håber man alligevel, at FN i dag vedtager en ny global CO2-afgift på skibsfart. Afgiften, der skal stemmes om i FN’s søfartsorganisation IMO, er verdens første globale klimaskat og vil gælde alle lande også dem, der stemmer nej. Rederier risikerer nemlig at blive nægtet adgang til havne, hvis de ikke lever op til kravene. Det skriver DR.
Skatten ventes at koste 100 amerikanske dollar – cirka 640 kr. – per ton CO2, som overskrider et udledningsloft. De mest forurenende rederier skal betale op mod 2.400 kr. per ton. Hos Danske Rederier bakker man op om forslaget. Organisationen frygter, at fraværet af en fælles global aftale vil føre til et kludetæppe af regler, der bliver en administrativ byrde for de danske rederier.
- Alternativet til den her aftale er ingen aftale, og det ville være et nederlag både for skibsfarten og for klimaet, siger Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.
Også Green Power Denmark ser positivt på forslaget. Direktør Kristian Jensen vurderer, at det kan udvikle sig til et industrielt gennembrud for Danmark med flere arbejdspladser og styrket position i den grønne omstilling. Såfremt den vedtages træder skatten i kraft i 2029 og indfases gradvist frem mod 2050, hvor rederierne forventes at betale for hele deres CO2-udledning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.