DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Merz har fået gældsaftale på plads i Tyskland

CDU/CSU har landet en gældsaftale med SPD og De Grønne om fond på 500 milliarder euro - cirka 3.729 kr.
14. MAR 2025 15.20
EU
Politik
Økonomi

De konservative tyske unionspartier CDU/CSU og det socialdemokratiske parti SPD er sammen med De Grønne blevet enige om en gældsaftale. Det bekræfter CDU-leder Friedrich Merz, som med stor sandsynlighed bliver Tysklands næste forbundskansler, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Tyskland er tilbage, siger Friedrich Merz ifølge Reuters og fortsætter:

- Det her er en klar besked til vores fjender om, at vi er klar til at forsvare freden på vores kontinent.

Partierne er blevet enige om at gennemføre en drastisk ændring af landets gældsregler for at muliggøre en stigning i udgifter til forsvar og sikkerhed. Derudover er man blevet enige om en fond på 500 milliarder euro svarende til cirka 3.729 kr. - der skal bruges til investeringer i infrastruktur over de næste 12 år, lyder det.  Aftalen undtager udgifter til forsvar fra landets grundlovsbeskyttede gældsbremse, når de overstiger én procent af bnp, skriver Reuters. 

Lars Klingbeil, som er leder af SPD's gruppe i det tyske parlament, mener, at den nye gældsaftale er "et kraftigt løft" for Europas største økonomi.

- Vi har lagt grundlaget for, at Tyskland kan rejse sig igen og beskytte sig selv, siger Lars Klingbeil ifølge Reuters.

Der skal to tredjedeles flertal til i Tysklands parlament for at lempe på den såkaldte gældsbremse.

Forbundsdagen ventes at stemme om spørgsmålet tirsdag. For at få det vedtaget, har CDU og SPD brug for stemmer fra De Grønne. Så sent som mandag afviste De Grønne ellers, at partiet kunne gå med til at lempe på gældsbremsen på de vilkår, som partierne i den muligvis kommende forbundsregering havde lagt op til.

Den gældspakke, der er fremlagt fredag, vil indeholde klimatiltag for 100 milliarder euro omkring 745 mia. kr. Merz vil have spørgsmålet til afstemning, inden det nye parlament tiltræder 25. marts. Mange nye parlamentarikere fra yderfløjene blev valgt ind ved sidste måneds valg, og Merz frygter, at de kan blokere for vedtagelsen.

jel /ritzau/

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/merz-har-faaet-gaeldsaftale-paa-plads-i-tyskland

GDPR