DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Rikke Wetendorff Nørgaard er er europapolitisk chef i Dansk Industri.
Dansk Industri. Fotograf: Ulrik Jantzen/Büro Jantzen

DI om Industrial Accelerator Act: Europa skal være åbent – men ikke naivt

EU-Kommissionens nye industripolitiske udspil rammer nogenlunde balancen mellem frihandel og behovet for at styrke europæisk produktion, mener Dansk Industri.
5. MAR 2026 10.36
Erhverv
EU
Politik

EU-Kommissionen har torsdag fremlagt sit nye industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som skal styrke EU’s industrielle kapacitet, økonomiske sikkerhed og strategiske autonomi i en mere usikker geopolitisk situation. Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Udspillet indeholder blandt andet forslag om nye industripolitiske værktøjer som krav om at købe europæisk i offentlige udbud samt støtteordninger i udvalgte strategiske sektorer. Ifølge Dansk Industri er det afgørende, at Europa fortsat bygger sin økonomi på frihandel og åbne markeder, men samtidig reducerer afhængigheden af kritiske råvarer og teknologier fra lande uden for EU. Det oplyser erhvervsorganisation i en pressemeddelelse udsendt som reaktion på udspillet.  

- Europas velstand bygger på frihandel og åbne markeder, og det skal den fortsat gøre. Men vi må samtidig sikre, at Europa ikke bliver sårbar over for afhængighed af kritiske råvarer og teknologier udefra. Det er en rigtig svær balance, som Kommissionen faktisk rammer nogenlunde i dagens udspil, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, der er europapolitisk chef i Dansk Industri.

Organisationen peger samtidig på, at nye krav om europæiske indkøb ikke må føre til flere administrative byrder for virksomhederne. DI advarer desuden mod, at EU bevæger sig i en mere protektionistisk retning, da europæisk økonomi er tæt forbundet med globale værdikæder.

- Europa skal være åbent, men ikke naivt. Den nye geopolitiske virkelighed stiller nye krav til, at Europa kan mere selv og tager nye industripolitiske redskaber i brug for at hjælpe og udvikle samfundsvigtige sektorer og samtidig bidrage til den grønne omstilling og opfyldelse af vores klimapolitiske mål. Det er dog helt afgørende, at Buy European-krav ikke bliver til nye byrder og omkostninger som virksomhederne i forvejen kæmper med, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.

Ifølge DI bør styrkelsen af Europas konkurrenceevne i høj grad ske ved at reducere regulering, forkorte sagsbehandlingstider og fjerne barrierer i det indre marked. Organisationen foreslår desuden en såkaldt buy-friendly-tilgang, hvor indkøb også kan omfatte lande, som EU har frihandelsaftaler med, eksempelvis Japan, Sydkorea og Canada.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/di-om-industrial-accelerator-act-europa-skal-vaere-aabent-men-ikke-naivt

GDPR