DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
4. marts blev en ny grøn indenrigs flyrute mellem Aalborg og København med bæredygtigt flybrændstof på afgangene sat i drift. Indenrigsruten flyves af Norwegian og er et resultat af regeringens aftale om "Grøn luftfart i Danmark". (Arkivfoto.)
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brintbranchen: Forsyningskrise viser behov for dansk produktion af grønt flybrændstof

Manglen på flybrændstof som følge af konflikten i Mellemøsten viser behovet for at styrke den hjemlige produktion af eSAF, lyder det fra interesseorganisationen.
20. APR 2026 10.12
Politik
Power-to-X
Transport

Det Internationale Energiagentur (IEA) har for nyligt været ude med en advarsel om, at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager. Den advarsel viser behovet for at øge produktionen af grønt flybrændstof i Danmark og Europa, lyder det i en pressemeddelelse fra Brintbranchen, hvor organisationen tilkendegiver, at spørgsmålet bør indgå i de aktuelle regeringsforhandlinger.

Ifølge Brintbranchen kan en større hjemlig produktion af eSAF være med til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og samtidig styrke forsyningssikkerheden. Organisationen peger på, at Danmark har gode forudsætninger for inden for få år at blive producent af grønt flybrændstof baseret på grøn strøm.

- IEA råber nu for alvor vagt i gevær, og det understreger den alvorlige situation, Europa står i. Vitale dele af vores økonomi er truet grundet en krise langt herfra. Det er et helt uholdbart afhængighedsforhold, som vi må og skal frigøre os fra, siger Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i Brintbranchen.

Brintbranchen understreger samtidig, at en dansk produktion af eSAF ikke løser den aktuelle krise på kort sigt. Ifølge organisationen handler det også om at undgå en lignende situation i fremtiden gennem langsigtede løsninger til både civil luftfart og forsvarets brændstofbehov.

- Vi har over de seneste år igen og igen fået demonstreret, hvordan energi og energiforsyning er helt centralt i den geopolitiske kamp der pt. udspiller sig verden over. En usikker og afbrudt forsyning af brændstof – som den vi nu oplever på flyområdet – har potentielt store konsekvenser for alle dele af samfundet, inkl. vores militære kampkraft. Dansk produktion af grønt flybrændstof vil understøtte både den civile luftfart, men måske endnu vigtigere også forsvarets behov for jetfuel. Det er således også en central sikkerhedspolitisk prioritering, siger Tejs Laustsen Jensen.

Organisationen fremhæver desuden, at grønne flybrændstoffer både kan bidrage til forsyningssikkerheden, understøtte militære behov og reducere luftfartens klimabelastning. Derfor bør området prioriteres højt i det regeringsgrundlag, der bliver forhandlet i øjeblikket.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/brintbranchen-forsyningskrise-viser-behov-for-dansk-produktion-af-groent-flybraendstof

GDPR