MARTEC – Maritime and Polytechnic College har modtaget en donation på 500.000 kr. fra Nord Energi Fonden til etablering af et nyt højspændingsområde i skolens laboratorier. Investeringen skal styrke uddannelsen af fremtidens maskinmestre og skibsingeniører samt bidrage til den grønne omstilling i energisektoren. Det oplyser Nord Energi i en pressemeddelelse.
Det nye højspændingslaboratorium skal give studerende mulighed for praksisnær træning i drift, vedligehold og sikker håndtering af højspændingsanlæg, som i stigende grad efterspørges i takt med elektrificering, vedvarende energi og energilagring.
- Denne støtte gør det muligt at skabe et undervisningsmiljø, der afspejler virkelighedens energisystemer. Vores studerende får hands-on erfaring med teknologi, som de møder direkte i energibranchen, og det styrker deres professionsparathed markant, siger Anders Skjødt Hansen, adjunkt hos MARTEC på maskinmesteruddannelsen.
Projektet omfatter blandt andet koblingsanlæg, relæbeskyttelse og effektafbrydere samt generator til nødstrømsdrift og batterilagringssystem (BESS) til energilagring og netstabilisering. Undervisningen vil kombinere teori og praktisk arbejde.
Omkring 100 studerende forventes årligt at få undervisning i faciliteterne, der udvikles i samarbejde med energibranchen. Anlægget skal samtidig understøtte samarbejde med virksomheder om praksisnære problemstillinger og styrke kompetenceforsyningen til energisektoren i Nordjylland.
De nye faciliteter forventes at stå klar til brug i februar 2027.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















